Vestervadvej indstilles til vejbump

Efter et ønske fra bl.a. brugerne på Lindegården, er der blevet foretaget en trafikmåling på Vestervadvej. Der køres for stærkt på strækningen inden for by-grænsen, men der er ingen garanti for, at der bliver etableret et vejbump.

 

Hurtigkørende trafik er generende for Lindegårdens brugere, da de ofte trækker heste tæt på vejbanen.   Foto: Kim Thorsen


Teknik og miljø ved Esbjerg kommune, har på opfordring,  foretaget en tælling lige nord for bytavlen i uge otte.


Resultatet viser, at der kører ca. 400 biler i døgnet heraf 30 lastbiler. Gennemsnitsfarten er 62 km/t.


På grund af hastigheden foreslår Teknik og miljø, at der etableres et bump ved bytavlen (som evt. flyttes lidt længere mod nord). Bumpet vil sænke hastigheden til og fra byen og dermed foran Lindegården.


Foranstaltningen vil indgå i prioriteringen af trafiksikkerhedsfremmende vejarbejder. Prioriteringen foretages af Teknik og Forsyningsudvalget i januar-februar måned 2009.


- Det må dog nævnes, at der er mange flere ønsker om hastighedsdæmpning på vejene end der er midler til udførelse, siger Ingeniør, Per Johansen, fra Teknik og Miljø.


Vi kan hermed konkludere, at vejen er berettiget til et trafiksikkerhedsfremmende bump, hvis altså pengepungen tillader det.

 

 

Det er i dette område, at trafiksikkerheden øges, hvis der er råd til det!       Foto: Kim Thorsen

Øvrige nyheder

Nyhedsbreve fra vesternebel.dk

Modtag en mail, når vi har nyttige nyheder. Så er du altid informeret om, hvad der sker i dit nærområde.

Klik her for at tilmelde dig.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand