Vester Nebel Skole på Internettet med egen Hjemmeside

Loven om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne trådte i kraft 1. juli 2003 og handler om at borgerne på Internettet skal kunne vurdere kvaliteten af undervisningen på undervisningsinstitutionerne.

 

Derfor har Vester Nebel Skole nu egen hjemmeside.

Vester Nebel skole er i sommerens løb blevet synlige på Internettet.

 

Det er blevet et politisk krav at danske skoler skal være repræsenteret men egen hjemmeside på Internettet.  Vester Nebel Skole ønsker med hjemmesiden, at præsentere skolen og samtidig give en række praktiske oplysninger.

 

På siden kan du finde de centrale oplysninger omkring skolen (nøgletal), der skal være tilgængelige for offentligheden ifølge "Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne", som det hedder sig officielt.

Men på Vester Nebel skole er der langt flere oplysninger:

Læs om skolebestyrelsens møder, skolebytte, skolens historie og meget andet.

 

 

Hvis du er tilknyttet skolen som elev, forælder eller personale, kan du logge dig på Skole/Hjem Portal.

 

Elever, forældre og personale har her et lukket forum, der åbner for en masse muligheder omkring kommunikation, præsentation og dokumentation.

 

 

 

På ”skole/hjem portalen” kan man på sigt finde oplysninger om, hvilke lektier eleverne har for på en given dag, man kan læse ”opslag” fra klasselæren eller diskutere relevante emner med klassens øvrige forældre i et forum.

 

John Rachlitz har forestået opbygningen og designet af Vester Nebel skoles hjemmeside, der har været tilgængelig på Internettet siden juni måned.

 

 

 

- Vi lægger vægt på, at man skal kunne læse sig frem til stort set alt på vores hjemmeside. Man skal kunne finde svar på det man vil vide om skolen og hverdagen, siger John Rachlitz, der ikke lægger skjul på, at der er gået sport i af få nye idéer til, hvad man kan lave på hjemmesiden.

 

 

- Vi konkkurerer lidt skolerne imellem, og a”låner” også lidt fra hinanden, hvis de andre har fået en god ide.

 

Hjemmesiden skal være informativ men også spændende for både elever og forældre.

 

Et godt samarbejde mellem skole og hjem er af stor betydning for barnets skolegang. Forhåbentlig kan hjemmesiden være et bidrag hertil.

 

Se hjemmesiden, klik her!

Øvrige nyheder

Nyhedsbreve fra vesternebel.dk

Modtag en mail, når vi har nyttige nyheder. Så er du altid informeret om, hvad der sker i dit nærområde.

Klik her for at tilmelde dig.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand