Vester Nebel skole overlevede

Der var stort fremmøde på Esbjerg rådhus, da byrådet mandag eftermiddag, skulle tage stilling til skolelukninger på fem landsby skoler. Kun Vester Nebel skole overlevede, som den er i dag.

 

 

 

 


Der lød et glædesbrøl i byrådssalen, da byrådspolitikerne stemte for at bevare Vester Nebel skole, næsten som den er i dag. Men kun to stemmer imod, vedtog byrådet at bevare skolen og undersøge mulighederne for, at Vester Nebel skole flyttes fra Skads skoledistrikt til Bryndum skoledistrikt.

 

Årsagen hertil skal findes i de indsendte høringssvar, hvor flere har gjort opmærksom på, at Vester Nebel har en større tilknytning til Bryndum, frem for Skads/Andrup. Ydermere var der problemer med at etablere en trafiksikker sti til Skads skole, da denne skulle krydse både landingsbane, motorvej og Vestkystvejen.

 

Under socialdemokraternes indlæg i taletiden før afstemningen, sagde Hans Erik Møller, at Vester Nebel måske også vil kunne bruges som aflastningsskole for Bryndum skoles yngste årgange, da der er blevet opført så meget nybyggeri i Bryndum på det seneste, at byens skole kan få pladsproblemer.

 

Da først Vester Nebel skoles skæbne var afklaret, blev der noget mere stille i salen, da de øvrige skoler blev reduceret til pædagogiske centre, eller helt lukket.
 

 

 

 

Nu kan ildsjælene begynde at overveje, hvad der skal sættes i værk, så Venstres Kurt Jacobsen, ikke får ret i en bemærkning om, at vi skal gemme vores røde t-shirts til efter næste kommunalvalg. For ifølge hans overbevisning, vil de skoler der overlevede i dag, blive forsøgt lukket efter næste valg.

 

Man kan da kun håbe, at Kurt Jakobsen har fået slået sit navn så fast i denne skolelukningsrunde, at vælgerne går uden om det ved næste kommunalvalg.

Se billeder fra byrådssalen, hvor diskutionen om skolelukninger blev krydret med fløj-politisk snak om beton-diktatur og brun sæbe-skøjteri. Klik her

 

Øvrige nyheder

Nyhedsbreve fra vesternebel.dk

Modtag en mail, når vi har nyttige nyheder. Så er du altid informeret om, hvad der sker i dit nærområde.

Klik her for at tilmelde dig.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand