Sogneforeningen og Det Gamle Mejeri samaarbejdede atter om sankthans arrangementet ved Nebel Sø. Først med medbragt mad tilberedt på grill, herefter båltale med Bente Bendix Jensen, og herefter bål og midsommervise.
Kirkens kor overraskede ved at møde frem lige som båltalen var overstået, og så sang koret for på Shu-Bi-Dua-versionen af Midsommervisen. Herefter gav koret et par smagsprøver på andre sange fra repertoiret.
Sogneforeningen havde traditionen tro sørget for snobrødsdej, popkorn og pandekagedej, så hverken børn eller voksne manglede noget.
Lidt over 100 personer indtog deres aftensmad i de skønne rammer ved søen, og da bålet blev tændt, strømmede yderligere 50-60 mennesker til.
Et fint og hyggeligt arrangement, som du kan være med til at støtte lidt økonomisk, hvis du bliver medlem af foreningen.