Verdens største teaterfestival gæster Esbjerg kommune i dagene 27. marts - 3. april og vil i løbet af denne uge spille næsten 160 forskellige forestillinger over hele kommunen, og alle billetter til de mange teateroplevelser er tilmed helt gratis.
Onsdag den 30. marts opfører Limfjordsteatret forestillingen Vild i Vester Nebel forsamlingshus.
En dag var jeg så vild indeni, at jeg bare stak af.
Tog min cykel og spurtede afsted. Jeg blev ved med at cykle, indtil jeg nåede ud i vildmarken, og der ville jeg leve i den vilde natur, sammen med de vilde væsner. Jeg ville være vild med vilje!
Sådan lyder et kort oprids af forestillingen, som primært henvender sig til børn i aldersgruppen 7 – 12 år.
Forestillingen har plads til 80 tilskuere og billetterne er gratis. De skal dog reserveres på teater Forestillingens hjemmeside https://www.aprilfestival.dk.
Varighed: 50 min.
Aldersgruppe: 7 år til 12 år
Adresse: Stokbrovej 6, Vester Nebel, 6715 Esbjerg N
Salen er åben fra klokken 16.30