Strømafbrydelse drillede hist og her

Borgerne i Vester Nebel blev søndag formiddag drillet lidt af strømafbrydelser. Det betød blandt andet, at der måtte synges a cappella ved gudstjenesten i kirken.

Der var mange der blev generet lidt, da strømmen blev afbrudt i Vester Nebel søndag formiddag. I kirken forsvandt strømmen, så det eneste der lyste kirken op var de mange levende lys. Det var ifølge vidner et flot syn.

Men kirkens orgel er langt fra en salmecykel. Der skal 220 volt til at trække orglet. Og da strømafbrydelsen var temmelig langvarig, måtte gudstjenesten gennemføres uden brug af orgelet.


Der var også en del husmødre der skulle bage til juletræsfesten i forsamlingshuset, der fik kolde fødder.

Strømudfaldet betød, at de havde problemer med at få bagt deres kager. Rygter fortæller dog, at kagerne blev bagt.


Helt lokalt.

Strømafbrydelserne skete, da der opstod tekniske fejl i Syd energis installationer på Foldgårdsvej.

Syd energis teknikere måtte efterfølgende bruge en hel del tid på at får nulstillet de forskellige systemer, før driften atter var normal. Det skete først omkring klokken 14 - tre timer efter første udfald.

Der var kun et sted strømudfaldet gjorde godt....

 

Øvrige nyheder

Nyhedsbreve fra vesternebel.dk

Modtag en mail, når vi har nyttige nyheder. Så er du altid informeret om, hvad der sker i dit nærområde.

Klik her for at tilmelde dig.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand