Torsdag aften fyldtes kirken i Vester Nebel af Leonard Cohens tekster og melodier. Og det var i en så godt som fyldt kirke. Omkring 90 personer overværede den halvanden time lange koncert med bandet, der er bemandet af Sune Liisberg (Bas), Carsten Tranberg-Krab (Guitar) og Peter Danielsen (Guitar og sang)
Der var en god stemning i kirken, hvor Leonard Cohens sange blev krydret med Peter Danielsens lune.
Bandet måtte diske op med et par ekstranumre, da de, efter den sidste planlagte sang, blev mødt af publikums stående applaus.
Alt i alt en hyggelig stund i kirken, som man kun kan ønske sig, menighedsrådet har mod på at lave flere af.