Skolebestyrelsen havde inviteret formanden for Børn og familieudvalget Hans Erik Møller til mødet, hvor han gennemgik indholdet af sektorplanen. Herefter fik forsamlingen tid til mange gode spørgsmål omkring risikoen for, hvorvidt Vester Nebel Skole er en af de truede skoler, der skal nedlægges. Det ville så betyde, at byens børn i 0. til 6. klasse fremover skal gå på Skads Skole.
Alle de fremmødte borgere var enige om, at der er så mange gode kvaliteter på og omkring Vester Nebel Skole, at byrådet ikke uden sværdslag, vil kunne tage en beslutning om noget så alvorligt for vores lokalsamfund.
Efter en lang god åben debat, besluttede forsamlingen, at borgerne omgående skal påvirke byrådet og vore politikere med alle midler, det være sig breve – telefonsamtaler og direkte henvendelser, så de får øjnene op for, at Vester Nebel på alle måder er en landsby i live…
Netop under dette motto sættes der nu en kampagne i gang for at vise politikerne i Esbjerg Byråd, hvilke kvaliteter en så god skole som Vester Nebel skole indeholder – både for vore børn men især også for vores lokalsamfund.
Det er derfor vigtigt, at så mange som muligt henvender sig til politikerne i byrådet over de næste dage indtil mødet på mandag.
Navne – adresser – telefonnumre e-mail adresser m.m. fremgår af Esbjerg Kommunes hjemmeside :
www.esbjergkommune.dk/Politik/Byråd.aspx
En arbejdsgruppe er nu nedsat med henblik på at iværksætte kampagnen, der i første omgang skal koordinere, at så mange borgere som muligt deltager i byrådets møde mandag d. 19.6 kl. 17. i byrådssalen på Raåduset i Esbjerg, hvor netop sektorplanen for skoleområdet skal vedtages.
Man samles kl. 16.15 ved forsamlingshusets p-plads hvorfra der vil blive fælles afgang, så også de der ikke har egen kørelejlighed har en mulighed for at deltage – arbejdsgruppen er i gang med at producere t-shirts med mottoet:
VESTER NEBEL – en landsby i live…
T-shirten kan købes på p-pladsen, eller bestilles hos en af arbejdsgruppens medlemmer.
Det er styregruppens mål, at få sat så mange ting som muligt i gang indtil mandag, at vore politikere får øjnene op for, hvor meget vores skole betyder for Vester Nebel og den positive udvikling byen er inde i – vi skal udvikle byen i årene fremover – ikke afvikle den.
Efter mødet mandag holder styregruppen møde i Sognehuset onsdag d. 21. kl. 19.00 for at evaluere på udviklingen indtil da.
Styregruppen består af:
Helle Lauridsen kimoghelle(at)esenet.dk
Landsbyvænget 3 - 7516 9443 / 6171 9443
Majken Falk Nielsen maikenfalk(at)msn.com
Ølufgårdsvej 14 7514 1437
Morten Kjær engledal-lind(at)esenet.dk
Landsbyvænget 6 7516 9509
Michael Lynge Kjær michael-pia(at)esenet.dk
Landsbytoften 13 7516 9294
Thomas Jensen thomas_dino_jensen(at)hotmail.dk
Tranbergvænget 5 7514 1090
Jan Klavsen henjan(at)esenet.dk
Tranbervænget 13 7516 9878
Henrik Christensen bak-christensen(at)esenet.dk
Landsbytoften 9 6095 9478
Johnnie Jelager jjelager(at)yahoo.dk
Hygumvej 15 7516 0039