Stormøde i Vester Nebel forsamlingshus

Mandag aften blev der afholdt stormøde med op mod 120 fremmødte borgere i forsamlingshuset, som reaktion på den seneste tids mange skriverier omkring Esbjerg Byråds vedtaglese af en sektorplan for skoleområdet – en sektorplan der måske kan ende ud i, at man vedtager at lukke Vester Nebel skole allerede fra 1.8.2008.

 

Skolebestyrelsen havde inviteret formanden for Børn og familieudvalget Hans Erik Møller til mødet, hvor han gennemgik indholdet af sektorplanen. Herefter fik forsamlingen tid til mange gode spørgsmål omkring risikoen for, hvorvidt Vester Nebel Skole er en af de truede skoler, der skal nedlægges. Det ville så betyde, at byens børn i 0. til 6. klasse fremover skal gå på Skads Skole.

 

Alle de fremmødte borgere var enige om, at der er så mange gode kvaliteter på og omkring Vester Nebel Skole, at byrådet ikke uden sværdslag, vil kunne tage en beslutning om noget så alvorligt for vores lokalsamfund.

 

Efter en lang god åben debat, besluttede forsamlingen, at borgerne omgående skal påvirke byrådet og vore politikere med alle midler, det være sig breve – telefonsamtaler og direkte henvendelser, så de får øjnene op for, at Vester Nebel på alle måder er en landsby i live…

 

Netop under dette motto sættes der nu en kampagne i gang for at vise politikerne i Esbjerg Byråd, hvilke kvaliteter en så god skole som Vester Nebel skole indeholder – både for vore børn men især også for vores lokalsamfund.

 

Det er derfor vigtigt, at så mange som muligt henvender sig til politikerne i byrådet over de næste dage indtil mødet på mandag.

Navne – adresser – telefonnumre e-mail adresser m.m. fremgår af Esbjerg Kommunes hjemmeside :

 

www.esbjergkommune.dk/Politik/Byråd.aspx

 

En arbejdsgruppe er nu nedsat med henblik på at iværksætte kampagnen, der i første omgang skal koordinere, at så mange borgere som muligt deltager i byrådets møde mandag d. 19.6 kl. 17. i byrådssalen på Raåduset i Esbjerg, hvor netop sektorplanen for skoleområdet skal vedtages.

 

Man samles kl. 16.15 ved forsamlingshusets p-plads hvorfra der vil blive fælles afgang, så også de der ikke har egen kørelejlighed har en mulighed for at deltage – arbejdsgruppen er i gang med at producere t-shirts med mottoet:

 

                                VESTER NEBEL – en landsby i live…

 

T-shirten kan købes på p-pladsen, eller bestilles hos en af arbejdsgruppens medlemmer.

 

Det er styregruppens mål, at få sat så mange ting som muligt i gang indtil mandag, at vore politikere får øjnene op for, hvor meget vores skole betyder for Vester Nebel og den positive udvikling byen er inde i – vi skal udvikle byen i årene fremover – ikke afvikle den.

 

Efter mødet mandag holder styregruppen møde i Sognehuset onsdag d. 21. kl. 19.00 for at evaluere på udviklingen indtil da.

 

Styregruppen består af:

 

Helle Lauridsen  kimoghelle(at)esenet.dk

Landsbyvænget 3 -  7516 9443 / 6171 9443

 

Majken Falk Nielsen  maikenfalk(at)msn.com

Ølufgårdsvej 14  7514 1437

 

Morten Kjær  engledal-lind(at)esenet.dk

Landsbyvænget 6  7516 9509

 

Michael Lynge Kjær  michael-pia(at)esenet.dk

Landsbytoften 13  7516 9294

 

Thomas Jensen  thomas_dino_jensen(at)hotmail.dk

Tranbergvænget 5  7514 1090

 

Jan Klavsen  henjan(at)esenet.dk

Tranbervænget 13  7516 9878

 

Henrik Christensen  bak-christensen(at)esenet.dk

Landsbytoften 9  6095 9478

 

Johnnie Jelager  jjelager(at)yahoo.dk

Hygumvej 15  7516 0039

Øvrige nyheder

Nyhedsbreve fra vesternebel.dk

Modtag en mail, når vi har nyttige nyheder. Så er du altid informeret om, hvad der sker i dit nærområde.

Klik her for at tilmelde dig.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand