I lighed med sidste år bliver det traditionelle sponsorløb ved byfesten i år arrangeret af forsamlingshuset. Det betyder, at årets overskud tilfalder forsamlingshuset, som trænger til en økonomisk indsprøjtning til husets forestående renovering.
Vi håber, at mange vil hjælpe med til at sponsere deltagerne i årets sponsorløb eller måske selv deltage i sponsorløbet for at køre, løbe, gå, rulle, trille penge ind til byens samlingssted, så det kan holde i mange år endnu.
Sponsorløbet afholdes på traditionel vis med gevinst til den deltager, som kører flest penge ind, den der kører flest km på henholdsvis cykel eller alternativ. Der vil også være en præmie til det festligste indslag.
Sponsorløbet afvikles søndag den 14. juni, kl. 11.30 – 12.30. Sponsor sedlerne kan hentes ved at trykke på dette link.
Bemærk at sponsor sedlerne skal afleveres senest søndag kl. 00.15, så alle sponsor sedler kan blive registreret inden løbet startes.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for forsamlingshuset