Sognearkivet efterlyser billeder

Billeder fra Vester Nebel by. Vester Nebel Sognearkiv efterlyser ældre billeder af huse, virksomheder, gader/partier fra selve Vester Nebel by.

Den gamle smedje i Lifstrup ca. 1930 (VNSA)

I Sognearkivet har vi ældre billeder af huse, virksomheder og gader i Vester Nebel by. MEN vi mangler rigtig mange.

 

Til efteråret vil vi nemlig gerne lave en billedfremvisning vedrørende Vester Nebel bys udvikling, og hertil vil vi gerne have så mange billeder fra byen som muligt.

 

Hvad enten det drejer sig om meget gamle billeder eller billeder fra 1960’erne til 1980’erne er vi meget interesserede i at låne billeder af huse osv. fra byen.

 

Der tænkes ikke på specielle huse eller gader, men blot i almindelighed for at kunne vise, hvordan byen og gadebilledet har ændret sig i tidens løb. – Så alle huse og gader har interesse.

 

Som altid kan vi sagtens nøjes med at låne billederne, og vi håber på at høre fra så mange som muligt.

 

Med venlig hilsen

 

Henning Jørgensen på vegne af V. Nebel Sognearkiv. 

75169246   hj@vnsa.dk

Øvrige nyheder

Nyhedsbreve fra vesternebel.dk

Modtag en mail, når vi har nyttige nyheder. Så er du altid informeret om, hvad der sker i dit nærområde.

Klik her for at tilmelde dig.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand