Nytårsaftens blæst og regn satte en begrænsning på affyringen af nytårsskyts, men tilsyneladende også på sprængninger af postkasser og andet hærværk.
Et par enkelte steder i byen var der blevet brændt en del fyrværkeri af, men generelt set, var det noget mere begrænset end normalt.
Det Gamle Mejeris postkasse måtte lade livet allerede før jul. Men ellers fik jeg kun øje på en enkelt postkasse på Hygumvej, der havde været udsat for eksplosiver. Til gengæld så det ud til, at det havde været af den kraftige slags. Postkassens klap og forside blev fundet i genboens have, og selve kassen har nærmest vendt på vrangen.
Men min konklusion må være, at årsskiftet var roligt i Vester Nebel.
Godt Nytår