Referat fra Arbejdsgruppen for Vester Nebel Skoles beståelse

Som et led i kampen, for at undgå en lukning af Vester Nebel Skole, som en følge af Esbjerg Kommunes Sektorplan, er der dannet en arbejdsgruppe. Læs mødereferatet og lad dig inspirere til selv at ville gøre en indsats.

søndag 26. august 2007


Høringssvar:

Vi har opsat nogle punkter, som vi mener skal med i høringssvaret til Esbjerg Kommune. Nogle af disse punkter skal dokumenteres med yderligere materiale. Dette arbejder vi pt. på.


Vi modtager gerne kommentarer etc. til høringssvaret, da vi gerne vil have så mange argumenter som muligt med. Se omtalte punkter til høringssvar længere nede i dette indlæg.


Andre foreninger:

Vi vil gerne bede om, at der deltager en repræsentant fra Skolebestyrelsen, Sogneforeningen, Fællesrådet & VNI ved arbejdsgruppens fremtidige møder. Det skal ikke være personer, som allerede er en del af arbejdsgruppen. Vi beder repræsentanterne informere videre til deres ”egne” foreninger.


Vort næste møde er søndag 2. september 2007 kl. 12.30 i Sognehuset.


Udstykning:

Sogneforeningen / Fællesrådet opfordres til at tage kontakt til Esbjerg Kommune med hensyn til udstykninger. Eventuelt ændring af storparceller til almindelige parcelhusgrunde.


Arbejdsgruppen:

Det er vigtigt, at arbejdsgruppen er særdeles fokuseret og villig til at bruge den nødvendige tid, så derfor bedes nuværende ”medlemmer” af arbejdsgruppen melde klart ud om de ønsker at fortsætte i arbejdsgruppen eller om de ønsker at træde ud af arbejdsgruppen. Venligst meld tilbage hurtigst muligt angående dette.


Er der andre, som gerne vil deltage i dette arbejde, er du / I meget velkomne. Vi deler opgaverne, således at der ikke er nogen, som ”står med det hele selv”.


Opbakning fra borgerne:

Vi vil gerne igen benytte lejligheden til at opfordre alle til at skrive læserbreve, personlige breve / e-mails til politikerne. Vi skal også igen opfordre til at holde en ”god tone” i vores læserbreve etc.

 

    Høringssvar (1. udkast pr. 26. august 2007)

1.  Hvilket niveau ligger Vester Nebel Skoles elever på pt. sammenlignet
     med andre skoler? (Henrik)


2.  Ungdomsuddannelse til alle. Esbjerg Kommune fremlagt mål for dette
     på byrådsmøde 20. august 2007. Uddannelse / profession undersøges for
     alle i alderen 25-39 år, som har gået på Vester Nebel Skole. Eventuelt
     fremhæve erhvervsdrivende. (Jan)


3.  Befolkningsprognosen for Esbjerg Kommune er faldende. Vi gør
     opmærksom på, at den IKKE er faldende for Vester Nebel Skole.


4.  Speciale på Vester Nebel Skole vedr. nærsynethed. Eksisterende
     kompetence / kommende kompetence. (Helle)


5.  Vester Nebel Skole et godt tilbud til børn med behov for små enheder.
     Fakta om eksisterende antal elever, som kommer ”udefra”. Som
     eksempel kan nævnes Danmarksgade Skole, som er specialskole, men
     kun fra 0. – 3. klasse. Elever herfra henvises herefter til almindelige
     folkeskoler.


     Vester Nebel Skole kunne være et bedre alternativ, da nogle af disse elever
     med fordel kunne henvises til Vester Nebel Skole med et samlet forløb 
     fra 0. – 6. klasse.


6.  Landsbypolitik i Esbjerg Kommune – ikke eksisterende.


7.  Fem punkter fra Socialdemokratiet (afventer kopi fra Ejvind)


8.  Vedligehold - Vester Nebel Skole er i god stand, hvilket er lig med lave
     vedligeholdelsesomkostninger.

     - Der er ”friskoleånd” i Vester Nebel. Der er god forældreopbakning, som kan
     bruges i forbindelse med arrangementer, Såsom bemanding ved udflugter
     og vedligehold af legepladser etc. (fælles arbejdsdag)

    - Der er meget lidt hærværk i Vester Nebel, hvilket også giver lavere
    vedligeholdelsesomkostninger. (Henrik checker op på dette med pedellen)


9.  Vester Nebel kan bære udbygning, da der allerede er et eksisterende og
     velfungerende foreningsliv.


10. Et eventuelt Korskro-projekt vil åbne mulighed for flere tilflyttere til Vester
      Nebel, da landsbyen vil være en attraktiv mulighed som tilflytter med tilbud
      om både dagplejere, børnehave, skole og et aktivt foreningsliv.


11. Antal børnefamilier, som er flyttet til Vester Nebel de sidste 5 år.
      Få tal / alder på tilflyttere og pluk de ”fødedygtige” ud samt dem med børn!
      (Helle)


12. Landsbyliv inklusiv ”lokale tilbud”. Check med de ”lokale tilbud” om det er
      OK med dem, at de nævnes, som ”del af” landsbyliv. (Jan, Henrik & Helle)


13. Rummelighed til integration af nydanskere.


14. Lukning vil ligeledes ramme SFO og klubben …


15. Vester Nebel Skole har det grønne flag og har haft det i xx år.
      (Spørg skolen)

Øvrige nyheder

Nyhedsbreve fra vesternebel.dk

Modtag en mail, når vi har nyttige nyheder. Så er du altid informeret om, hvad der sker i dit nærområde.

Klik her for at tilmelde dig.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand