Politisk stemning for skolelukning

Politikerne i Børn- og Familieudvalget var i aftes enige om, at Vester Nebels Skole skal nedlægges til august måned næste år. Kun Dansk Folkeparti havde en anden mening.

Børn- og Familieudvalgets holdning til en lukning af Vester Nebel Skole står urokkelig fast. Det er skolebestyrelsesformand Levin Snitgaard Nielsens opfattelse, efter onsdagens møde med udvalget i forsamlingshuset.

 

- Venstre, Socialdemokraterne og SF er helt enige. Det var umuligt at finde uenighed i de forskellige partiers holdning til Vester Nebel skole. Det var kun Kim Madsen fra Dansk Folkeparti, der sagde noget andet på mødet i går, siger Levin Nielsen.

 

Men på trods af den politiske modvind, har skolebestyrelse og ildsjælene i byen ikke tænkt sig, at opgive håbet om, at der stadig er mulighed for, at redde byens skole.

 

- Vi vil kæmpe til det sidste. Der er kampånd, men vi er blevet tynget af, at politikerne er enige. Så vi skal have fundet de allerbedste argumenter frem til det høringssvar, der skal afleveres til december, siger Levin Nielsen.

 

Politikernes oplæg peger i retning af, at skolelokalerne i Vester Nebel bliver lagt ind under Bryndum Skole og brugt som satelitskole for den mindste børn.

 

- Hvis det bliver resultatet, så vil vi arbejde for, at vi kan foresætte som et selvstændigt skoledistrikt, og dermed beholde en skolebestyrelse i Vester Nebel, så vi selv kan få lidt indflydelse på, hvordan skolen anvendes og drives, siger skolebestyrelsesformanden.

Øvrige nyheder

Nyhedsbreve fra vesternebel.dk

Modtag en mail, når vi har nyttige nyheder. Så er du altid informeret om, hvad der sker i dit nærområde.

Klik her for at tilmelde dig.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand