Orientering fra CSV-Esbjerg

CSV har fået etableret multibane og træningsanlæg nær centret. Begge dele må benyttes af borgerne i Vester Nebel udenfor centerets åbningstider.

Redskaber må benyttes af alle over 13 år. Multibane af alle, der passer på den! Foto: Kim Thorsen

CSV-Esbjerg har endelig fået etableret den multibane, vi havde med fra vores tidligere adresse. Vi har også etableret en træningsbane med motionsredskaber. 

Begge tiltag er elementer/redskaber, der er tiltænkt anvendt i undervisningen og samtidig vil aktiviteterne være helt i tråd med centrets sundhedspolitik. 

Vester Nebels borgere samt Klub Vester Nebel er velkomne til at benytte sig af de nye faciliteter, når centret ikke selv benytter dem. 

 

Vær opmærksom på, at motionsredskaberne er tiltænkt personer over 13 år. 

 

Vi håber, at alle i Vester Nebel vil være behjælpelige med at passe på både multibane og motionsredskaber. 

Vi kan også orientere om, at der i foråret vil foregå en udvendig renovering på centrets matrikel. Det vil blandt andet indebære maling af facadetræværk, nyt parkeringsareal, nye lampehoveder ved parkeringspladsen, opretning af fliser samt reetablering af området foran sognehuset mv. 

Vi glæder os til, at renoveringen bliver vel overstået, så både bygninger og ude arealer kommer til at fungere optimalt og fremstå tiltalende.

  

 Med venlig hilsen 

 Rita Renee Hansen

 Forstander CSV- Esbjerg

Øvrige nyheder

Nyhedsbreve fra vesternebel.dk

Modtag en mail, når vi har nyttige nyheder. Så er du altid informeret om, hvad der sker i dit nærområde.

Klik her for at tilmelde dig.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand