Organist til Bryndum og V. Nebel ved Esbjerg

Menighedsrådet for Bryndum og V. Nebel sogne søger en organist med ansættelse fra 1. august eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsansættelse.

Vi søger en fagligt dygtig organist med blik og øre for det lokale og det folkelige. Vi er to landsogne som også er forstad til Esbjerg. Her bor mange børnefamilier og den kirkelige interesse er stigende og positiv. Der bor ca. 3250 medlemmer af Folkekirken i de to sogne.

Søndagens højmesse er i centrum i sognenes liv. Vi har en fast gudstjeneste 10.30 hver søndag. Folk fra menigheden medvirker med forskellige opgaver i højmessen. Liturgi og kirkemusik er under udvikling hos os.

Der er også andre gudstjenester end søndagens og vi er åbne for organistens ideer og forslag.
Af kirkeligt præg er vi lavkirkeligt Grundtvigske.

Vi er meget glade for vores børnekor og ser gerne at det udvikles af vores kommende organist
Voksenkorets ledelse vil vi også gerne have forankret hos organisten.
Har du også lyst til at stå for babysalmesang og musikalsk legestue er det muligt.

Vi kan tilbyde to fine orgler, især orglet i Bryndum Kirke er meget velklingende og kirkerummet fantastisk til musik. I Bryndum Kirke har vi også et godt elklaver. Der er mange frivillige ved kirkerne og menighedsrådet er engageret og kompetent.  

På vores hjemmeside www.bryndumkirke.dk finder du oplysninger om alt lige fra medarbejdere til orgler.

Uddybende beskrivelse ved henvendelse til sognepræst Kirsten Sønderby tlf. 75 16 71 54

Ansøgning stiles til: Bryndum- V. Nebel Menighedsråd via mail til sognepræsten; kks(at)km.dk

Ansøgningsfrist:  10. juni

Samtaler finder sted i uge 24 og 25

Øvrige nyheder

Nyhedsbreve fra vesternebel.dk

Modtag en mail, når vi har nyttige nyheder. Så er du altid informeret om, hvad der sker i dit nærområde.

Klik her for at tilmelde dig.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand