Kære ”gamle” medborgere i Vester Nebel.
Turen herned
Nu er der snart gået et godt stykke tid, siden vi kørte fra byen den 15. april. Vi kom godt til vores bestemmelsessted i Rumænien, men ikke uden problemer og strabadser undervejs.
Vi håber, I har lyst til at læse lidt om os på vores hjemmeside www.lykkeromania.dk
Her kan I også læse om, hvordan vi forcerede de dårlige veje i Rumænien – 500 km ind i landet, hvordan vi klarede det, at traileren punkterede. Og at den til sidst, ca. 20 km fra målet, knækkede i svejsningen på trækstangen. Vi købte traileren af vores nu afdøde naboer Erna og Harry, og vi er taknemlige for, at de havde udstyret den med et reservehjul.
Vores bolig
Nu har vi boet her i 3 uger. Vi har fået os indrettet i lejligheden ved Pinsekirken hernede. Vi har en stor stue, et lille soveværelse, en mellemgang med en stor kakkelovn, og et rum, som vi har indrettet til køkken.
Men vi har ikke indlagt vand eller afløb. Desuden har vi udenfor en brønd med en elektrisk pumpe og ”det lille hus” med en toiletspand.Kjeld har lavet en udendørs bruser vha. en bådpumpe. En model, som vi engang har set på Bornholm. Se billeder af det hele på hjemmesiden. Der er også et stort redskabsrum, hvor traileren og diverse værktøj kan stå.
Indkøb
Vi har efterhånden fundet ud af, hvor vi kan købe de fleste ting her. Man kan stort set få det hele, men skal ofte i mange butikker for at finde det. Ikke ligesom en tur i Bilka, og så har man det hele. Angående mad drejer vores afsavn sig højest om rugbrød og en god Guld Danbo ost. Nå, ja så er det også svært at finde noget ordentligt hakket kød til en god hakkebøf. Men vi skal ikke klage.
Man kan ellers købe god mad. Et dejligt stort franskbrød koster 1 leu = ca. 2 kr. Så her passer det med, at priserne, men også lønnen, er 10 gange så stor i Danmark. Vi har faktisk set både Lurpak smør, en Rosenborg blåskimmel ost og danske småkager. Men de er dyre.
Ena er også blevet klippet hos den lokale frisør til 10 lei = ca. 20 kr. Se også resultatet af det på hjemmesiden.
Der er flere små butikker i hver landsby. I Vester Nebel var vi glade for at have brødudsalget hos Bente og Aksel. Her kan vi ligefrem vælge mellem flere små butikker.
Præsentation i kirkerne
Vi er blevet præsenteret i foreløbig fem forskellige kirker. Vi har forsøgt at præsentere os selv ganske kort på rumænsk, og ellers brugt vores kontakt som tolk, en ung præst hernede, der taler engelsk.
Vi har også sunget en dansk sang ved en gudstjeneste. Så efterhånden er der mange, der kender os. Det er hyggeligt at gå på gaden i den nærliggende større by, og så er der nogen, der hilser på gaden.
Gudstjenesterne er meget anderledes end i Danmark, også selvom vi er vant til en frikirke. Her er der ofte sigøjnere, der synger og spiller. Så har de keyboard, harmonika, tamburin og klarinet.
Kvinderne er klædt i lange kjoler og har tørklæder på hovedet. Ikke på en muslimsk måde, men ofte næsten bare som et pandebånd. Det er en tradition. Ena forsøger ikke at vække anstød, men tørklædet har hun dog ikke lyst til.
Ved gudstjenesten sidder mænd og kvinder i hver sin side, men vi har fået lov til at sidde sammen. Det er rart at kunne snakke lidt sammen undervejs. Gudstjenesterne varer nemlig 3 timer, så der foregår en del forskelligt.
Men hvordan oplever vi så livet hernede?
Selvfølgelig er mange ting meget anderledes. Vi bor jo i en landsby, og har ca. 20 km til en by på 50.000 indbyggere og 17 km til en by med 10.000 indbyggere. Men i landsbyen foregår meget på en gammeldags facon.
På marken ved siden af, går hver dag en mand og kone og arbejder med hakke og pløjer med en lille plov bag en hest. Vi var også vant til at have en mark som nabo i Vester Nebel, men der er noget forskel fra Niels Lykkes store marker og traktorer og til dette her.
Vi var jo forberedte på, hvordan der var her, for vi havde været her før. Derfor kan vi ikke sige, at vi har fået et stort kulturchok. Men selvfølgelig savner vi ikke mindst familien, men udover det vores badeværelse og en god internetforbindelse. Vi håber på, at dette efterhånden kan blive bedre. Vi regner ikke med at skulle blive boende her til vinteren.
Sproget
Lige nu er sproget nok den største udfordring. Det er altså virkelig svært i vores alder at lære et helt nyt sprog. Men vi kæmper med det. Forsøger at tale lidt med folk og i butikker. Vi repeterer vores materiale fra kurset hver formiddag en times tid og prøver at lære nye ord hver dag.
Men i kommunikationen kommer vi ofte til kort. Der er så meget, man ville sige. Man kan nogle af ordene, men så mangler der lige noget væsentligt, og så kan man ikke. Ordbøgerne er trofaste følgesvende.
Vi kan se 1 rumænsk tv program med vores stueantenne. Her ser vi f.eks. nyheder, og det kan godt lykkes at følge lidt med i det. Vi har haft god hjælp af vores engelsktalende præst, når vi f.eks. skulle have telefonkort, og vi skal inden så længe til fremmedpolitiet for at søge om opholdstilladelse.
Vi har kontakt med et dansk-rumænsk ægtepar i den nærliggende by, og ca. 200 km herfra bor en dansk mand, som er rumænsk gift. Ham henter vi også lidt hjælp fra pr. telefon.
Vores opgaver
Vi har en periode lige her i starten, hvor vi afsøger mange muligheder. Vi har muligvis et sted til den produktion, som vi skal have i gang for et dansk firma. Vi fortæller lidt om dette sted på hjemmesiden. Det er et børnehjem, som har tilknyttet en produktionsvirksomhed for at drive børnehjemmet. Bare rolig – det er ikke børnene, der arbejder der. De går i skole.
Men vi har også flere idéer og flere kontakter med os hjemmefra. Vi skal blot lige finde det rigtige til det og ikke forhaste os alt for meget.
Det var lige en hilsen her fra sydøst. Som sagt kan der læses meget mere på www.lykkeromania.dk
Håber I alle har det godt i Vester Nebel. Vi omtaler stadig Vester Nebel som ”derhjemme”.
Kærlig hilsen
Kjeld og Ena Lykke Olesen