Naturmad hittede på Ølufvad Mølle

Børn og voksne hyggede med at lave mad, der blev tilberedt over bål og under jorden, da Naturkøkkenet gæstede Vester Nebel Sogneforening på Ølufvad Mølle lørdag eftermiddag.

Lørdag eftermiddag troppede 28 personer op på Ølufvad Mølle, for at deltage i Vester Nebel Sogneforenings arrangement »Mad fra naturens køkken«.

 

Flemming, der bor på Ølufvad Mølle og er bestyrelsesmedlem i sogneforeningen, havde lavet en god aftale Henrik Houborg Christensen, der er medejer af Naturkøkkenet. Og med velvillige sponsorater af lam, vildsvin of friske ørreder, kunne deltagerne for blot 100 kroner deltage i arrangementet og spise sig mætte.

 

I omkring seks timer hjalp deltagere på tværs af generationer hinanden med at forberede menuen, som stod på eftermiddagskaffe med nybagte boller, senere friskrøgede ørreder med sprød salat og pandebrød. Grillstegt lammekølle med spidskålssalat og dressing af røget ymer, lammeragout, sammenkogt ret med vildsvinekød og tomatsalat, og til sidst en dessert med æbletærte, pandestegte frugter og bær, hvortil der blev serveret en flødeskum, der var pisket med kærlighed, og var tilsat honning.

 

Sogneforeningen og Flemming skal have ros for at stable dette arrangement på benene. Som deltager kan man kun ønske sig, at arrangementet kan gentages til næste år. Det virkede nemlig som om, at alle deltagere hyggede sig gevaldigt med projektet.

 

Og - nå ja, maden smagte naturligvis pragtfuldt.

 

Øvrige nyheder

Nyhedsbreve fra vesternebel.dk

Modtag en mail, når vi har nyttige nyheder. Så er du altid informeret om, hvad der sker i dit nærområde.

Klik her for at tilmelde dig.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand