Mere bus til Vester Nebel

Mange af byens borgere har været berørt af den ændrede køreplan, som Sydtrafik indførte i begyndelsen af året. Men nu er der lys forude, da kommunen har bebudet, at buskøreplanen skal tilbage til det ”normale”.


Esbjerg Kommune ønsker mere buskørsel til og fra Vester Nebel i weekend samt i aftentimerne.


Derfor ændrer Sydtrafik den nye køreplan allerede fra på søndag den 10. februar. Linje 6 vil fra og med søndag, køre til og fra Vester Nebel på alle ture lørdag og søndag.

 

På hverdage udvides kørslen, så alle linje 6’s ture efter kl. 18.00 går helt til Vester Nebel.

Sidste bus kører således fra Vester Nebel kl. 23.19.

 

Bussen på hverdagseftermiddage lader vente på sig. 
 

Sydbus arbejder på en løsning som skal godkendes af trafikudvalget den 18. februar. Hvis udvalget godkender Sydtrafiks løsningsmodel, vil vi igen få timedrift på bybuskørslen i eftermiddagstimerne. Men da det er lidt af en kabale, at få Chaufførstaben og antallet af busser til at slå til, kan der godt gå endnu et par måneder, før busdriften kommer tilbage til det ”normale”.

 

Borgmester Johnny Søtrup har overfor Jutta Knudsen givet udtryk for, at det er hans ønske, at busdriften i Hjerting og Vester Nebel føres tilbage til niveauet før nytår, så hurtigt som muligt.

Øvrige nyheder

Nyhedsbreve fra vesternebel.dk

Modtag en mail, når vi har nyttige nyheder. Så er du altid informeret om, hvad der sker i dit nærområde.

Klik her for at tilmelde dig.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand