Det er meningen at der skal føres lysleder fiber i de elkabler der arbejdes på mange steder i sognet for tiden, men der vil gå omkring 2 år før området bliver tilbudt Internet bredbånd med omkring 10 M-bit hastighed.
Iflg. Projektchef for bredbånd hos Sydvestenergi, Carsten Hansen, skal vi ikke forvente at selskabet er i stand til at tilbyde os Internet opkoblinger før omkring 2008.
- Det arbejde der gennemføres nu, er en renovering af jordkablerne. De plasticslanger der skydes i kablerne er godt nok dem der skal rumme lysleder fiberen, men der er andre områder vi prioriterer højere lige nu. Efterspørgslen bl.a. via vores hjemmeside har ikke været så stor fra Vester Nebel området, som andre steder, slutter Carsten Hansen.