- Vi glæder os til at præsentere medlemmerne for "Huset", efter at vi har renoveret lofter og malet huset indvendigt. Vi håber naturligvis at vore medlemmer er tilfredse med det arbejde bestyrelsen hermed har ydet, fortæller formanden for Vester Nebel forsamlingshus a.m.b.a Hans Peter Hansen.
100 års jubilæet har været en kærkommen lejlighed til at gøre en ekstra indsats med vedligehold og renovering af ”huset”.
Bestyrelsen besluttede derfor at udskifte lofterne i indgangen og i den ”lille sal”. Samtidig blev det meget synligt for os at huset trængte til indvendig maling.
Her har vi modtaget rigtig god og kyndig vejledning fra vores medlem Bende Engmann, som har hjulpet os med valg af farver og materiale. Samtidig har Bende Engmann sponsoreret maling til lofter og vægge.
De orange væglamper, har vi af hensyn til pyntning og nyere mode fået udskiftet. Her har Vester Nebel Installationsforretning v/Vagn Christiansen sponsoreret vores nye lamper.
Tømrerfirmaet Bak & Christensen har sponsoreret vores nye Flagstang. Og cement til støbning er sponsoreret af Sydvestjydsk Andel Forum.Det nye flag sponsorerede næstformand: Børge Laustsen. Og nye spejle er sponsoreret af KBA Glas.
Bestyrelsen for Vester Nebel Forsamlingshus er rigtig glade for den store opbakning vi altid møder hos alle sponsorerne, det giver fortsat bestyrelsen god arbejdslyst. Vi vil hermed gerne sige Jer alle sammen rigtig mange tak for støtten.
Jubilæret festligholdes for "husets" medlemmer, med lidt god mad, lidt sang og musik, og så har byens dilettanter lavet en lille revy inspireret af de 100 år der er gået, mens forsamlingshuset i Vester Nebel har været i byens tjeneste.
Der serveres en 3 retters menu bestående af :Fiskeanretning m/spinat, Indbagt svinemørbrad med fars og dessertbord med kaffe & te
Prisen for aftenen er kr. 150,- pr. person.
Billetter kan købes hos Karin Nielsen, Folevænget 5, tlf 7516 9993 eller
Harry Mortensen, Landsbytoften 19, tlf 7516 9309
Billetterne sælges efter ”først til mølle” princippet, og seneste tilmelding er mandag den 25. september.