Helt uden forvarsel toner beskyldninger frem på avispapiret. 

Jeg er en flov forælder. Jeg formår ikke, at sætte grænser eller at lytte til mit barn. 

Mine manglende evner til, at være forældre får mine børn til at drikke, ryge, bestemme madpakken, og de græder. 

Børnene skulle efter sigende aldrig møde et nej hjemme, og det er ifølge artiklen den direkte årsag til tårer. 

Min datter er ikke tilmeldt klub, de havde sidste år pædagogiske timer og hun deltog meget lidt, da jeg er hjemme. 

Jeg blev fortalt at det var skidt, fordi hun gik glip af noget, så jeg sagde ja, og lod hende deltage. Resultat var at jeg fik et barn hjem med tårer. 

Man opholdte sig i klubbens lokaler og da hun ikke havde en hobby konto, skulle hun se på de andre fremstillede forskellige ting (de var 2). 

Jeg påtalte det for de pædagogiske medarbejdere, som sagde at den vinkle havde man overset, det ville ikke gentage sig, man ville blive i skolens lokaler, her havde man jo egentlig næste de sammen udfoldelses muligheder, fik jeg forklaret, men klubbens lokaler er nu så hyggelige. 

Anden gang gik jeg til skoleinspektøren, hun lovede, at min datter ikke ville komme til, igen, at skulle sidde og se på de andre. Jeg havde ellers forslået at indbetale på en hobby konto, så hun kunne være med på lige vilkår som de andre børn, også vi ikke var årsag til, at man ikke kunne opholde sig i klubben. Men fik nej. 

Tredje gang sagde jeg ikke noget, men hentede min datter således, at hun ikke skulle sidde med tårer. 

Med min historie håber jeg på at kunne få Poul Christensen og Birthe Marie Bolding til, at gribe i egen barm. I har også et ansvar for børns tårer, børn græder oftest når de er kede af det. 

Der står endvidere i artiklen at mange børn mangler synlige forældre, og at vi ikke taler sammen forældre imellem. 

Jeg har været til adskillige møder omhandlende problemer på skolen, det være sig sociale problematikker o. lign. Vi (forældrene i klassen) har haft fælles aftaler vedr. ”kom hjem tider”, og andre problemstillinger. 

Vi har også haft kontaktet hinanden hvis vi på gader og stræder så børn som udviste en uhensigtsmæssig opførsel. 

Vi har sammen lavet forskellige tiltag for at forbedre vilkårene for alle elever i klassen. Dog er det sjældent altid alle forældre der deltager.

- Det vil også være tendensen til jeres stormøde. 

Jeg vil gå så vidt som at postulere, at dem der møder op til den slags møder er de forældre der godt kan sige nej og ja på det rette tidspunkter. 

Jeg syntes det opsigtsvækkende i en tid, hvor skole – hjem samarbejde er i fokus, at man på de pågældende skoler ikke formår, endsige at gide, at ulejlige, de til skolerne tilknyttede forældre, med en direkte information til forældrene, om at det står galt til. 

Jeg kan selvfølgelig ikke vide om nogle forældre har modtaget information, men jeg har en stor kontakt flade i Vester Nebel, og så vidt jeg er orienteret ved ingen, at vi har et problem, som bør behandles i det målestoksforhold det er blevet, her tænker jeg på, at det er voldsomt at gå til JydskeVestkysten. 

Jeg bor i en landsby og er glad for det nære miljø. Nærheden ligger meget langt væk når jeg via avisen skal læse, at den ansvarlige i fritidshjem / klub i Vester Nebel vælger, at orientere mig om mine manglende evner som forælder via JydskeVestkysten. 

I skolen skal man undervise differentieret, dvs., møde / stille krav og forventninger til hver enkelt elev på det niveau som de har evner til, man skal skille dem ad rent udfordringsmæssigt.

Jeg kan da blive voldsomt betænkelig ved om det er muligt for Poul Christensen og Birthe Marie Bolding gøre dette, da forældre tilsyneladende lige pludselig er blevet en stor grå masse, med manglende Nej - evne. 

Dog var det ikke hensigten, at jeg som forældre skal blive vred over at blive hængt ud i JydskeVestkysten som en dårlig - eller flov forældre for den sags skyld. 

De formidlende omstændigheder skulle så være ordene ”vi er ikke ude på at skælde forældrene ud eller fordømme nogen” det hænger da vist ikke hele sammen med generaliseringen om, at vi alle i Vester Nebel og Skads bør have et kursus i børneopdragelse. 

Mit råd vil være at Poul Christensen og Birthe Marie Bolding, Tá et kursus i direkte kommunikation, og konstruktiv kritik. 

Mvh

Anne kirsten Olsen, Hygumvej 17 - uansvarlig mor til 2

________________________________________________________________________

Reaktioner sendes til Webmasteren