Italiensk fuldblodsræs på lufthavnens landingsbane

Der var trængsel på Korskrotanken i morges, da 29 Ferrari’er skulle have fyld Shell V-power på tanken, forud for dagens ræs på Esbjerg Lufthavn.

Der var motorstøj i Vester Nebels baghaver det meste af lørdagen, da der blev kørt penge ind til fordel for hjemløse i Esbjerg, på landingsbanen i Esbjerg Lufthavn.

29 Ferrari’er og et par andre italienske sportsvogne var på arbejde i den gode sags tjeneste, ligesom forskellige helikoptere og et par af flyvevåbenets F-16-fly bidrog til underholdningen.


Ifølge jv.dk var omkring seks tusind børn og voksne mødt op til arrangementet.

Flere levede drømmen om en køretur i en italiensk fuldblodsræser ud i livet. For 500 kroner fik passagererne en tur på godt fem kilometer, hvor topfarten var omkring 300 kilometer i timen, og accelerationen fra 0 til 100 kilometer i timen nede i nærheden af fire sekunder.

Nu skal arrangørerne gøre regnskabet op, men ifølge TV-Syd er de interesseret i at lave et lignende arrangement til næste år.

Øvrige nyheder

Nyhedsbreve fra vesternebel.dk

Modtag en mail, når vi har nyttige nyheder. Så er du altid informeret om, hvad der sker i dit nærområde.

Klik her for at tilmelde dig.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand