Indbrud i Multihuset

Der er begået et indbrud i Multihuset mellem mandag aften klokken cirka 22 og tirsdag morgen klokken 06.00.

Der er slået et lille hul i en termorude til herre-omklædningsrummet, herefter har gernings-personerne kunne åbne vinduet og kravle ind. Inde i omklædningsrummet er censoren til lyset smadret, hvorefter man har ødelagt en dørkarm til køkkenet, hvorfra der er fjernet et endnu ukendt antal flasker Gajol-likør.

Der er desværre flere ting der peger på, at indbruddet er begået af unge med et godt kendskab til Multihuset.

Tyvekosterne er begrænset til nogle flasker likør – så vidt vides - blot nogle sjatter. Flaskerne stod side om side med mange flasker uåbnet snaps og rødvin, og dem har gerningspersonerne ikke vist interesse for.

Det er anden gang indenfor 2-3 måneder nogen har forsøgt sig med indbrud i Multihuset, hvilket er rigtig træls.

Det er måske en god idé at spørge store børn og unge, hvad de foretog sig mandag aften, hvis ikke de var hjemme klokken 22. Har du set noget i området omkring Multihuset, så kontakt VNIs formand, Henrik Kristensen, da vi gerne skulle have stoppet og hjulpet de unge, der er på vej ud på et skråplan.

Øvrige nyheder

Nyhedsbreve fra vesternebel.dk

Modtag en mail, når vi har nyttige nyheder. Så er du altid informeret om, hvad der sker i dit nærområde.

Klik her for at tilmelde dig.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand