Lørdag den 12. oktober kl. 10.00 - 12.00 afholder Vester Nebel Sognearkiv kirkegårdsvandring på Vester Nebel Kirkegård.
Kirkegården er et hvilested. Gravstenene oplyser navn og leveår, men hvem var de egentlig? På vandringsturen finder vi ud af, hvem personerne var.
Alle er velkomne - også til at komme med supplerende oplysninger og fortællinger om de afdøde.
Vi mødes på parkeringspladsen ved kirkegården. Hvis vejret er dårligt, går vi over i Sognehuset og ser på billeder af gravstenene.