Hjælp - jeg har fået stjålet mit læse- og skriveapparat...

Natten til tirsdag i uge 6, har der været indbrud på Vester Nebel skole, og jeg har fået stjålet og ødelagt mine hjælpemidler såsom en computer og værst af alt min Pronto.

 

En Pronto er et lille elektronisk apparat til brug for punktlæsende elever, som jeg bruger til at skrive på og læse med. Apparatet indeholder alle mine bøger og alt mit skriftlige arbejde gennem 1. og 2. klasse.


Prontoen er derfor min forudsætning for at kunne læse og skrive, og jeg er meget ked af, at den nu er stjålet fra mig. En Pronto kan kun betjenes af en person, som kan læse punktskrift / blindskrift, så den bliver svær at sælge videre for tyvene. Derfor har jeg og min mor og far håb om, at den kan være smidt væk under flugten, når tyvene har set, hvad det er for et apparat.


Min Pronto er ca. 20 cm lang, 12 cm bred og 3 cm høj. Den ligger indbunden i et sort læderetui, og du kan se et billede af den herunder. Hvis du ser den, beder jeg dig bringe den til mig. Jeg vil blive rigtig glad, hvis den bliver fundet  


Jeg bor Tranbergvænget nr. 17 og vores tlf. nr. er: 75 16 96 03


Hilsen Anders Bloch

 

Øvrige nyheder

Nyhedsbreve fra vesternebel.dk

Modtag en mail, når vi har nyttige nyheder. Så er du altid informeret om, hvad der sker i dit nærområde.

Klik her for at tilmelde dig.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand