KLIK HER: Video fra Gymnastikopvisning 2017
Så er endnu en super god gymnastikopvisning vel overstået.
Det er en fornøjelse at se, hvor meget alle deltagerne går op i det med liv og sjæl.
Forældre/barn holdet hygger sig på gulvet og glemmer lidt at der sidder rigtig mange og kigge. Dog er der også en enkelt eller to der godt kan være lidt generte ind imellem.
Spillopperne giver den fuld gas med tandbørstning, hop, dans og redskabsbane. Man kan se at der rigtig er blevet øvet sæson igennem, så alle detaljer var på plads.
Zumba er et hold hvor der er plads til alle, der har lyst til et godt grin og sved på panden. De forskellige danse er efterhånden godt indøvet. Der er stor koncentration under opvisningen, for at alt skal side lige i skabet.
Lille spring viser deres serier med stor sikkerhed og når redskaberne findes frem, ved alle lige præcis hvad de skal gøre. Det er gjort meget ud af det og alle klare opvisningen fantastisk godt.
Store spring var de sidste på gulvet, selv om holdet ikke er stort gik de til opgaven med stor omhu. De giver alt var de har, for at tingene bare glider og vil gerne vise hvad de kan.
Der har i denne sæson været 3 hold mere, som naturligvis også skal nævnes;
Modne mænd med Per, holdet er for mænd i alle aldre, her arbejdes kroppen igennem og trækkes godt ud derefter. Mandagens træning afsluttes med lidt volleyball og socialt hygge.
Pilates, hvor Marianne i sæsonens løb, har uddannet sig som instruktør og derfor er nye udfordrende øvelser. Der har også været tid til at massere fødder med ny indkøbte bolde. Der er plads til alle og Marianne tilpasser tit træningen efter den enkelte deltager.
Som nyt tiltag var der i efteråret mulighed for at gå til ”Lyst til bevægelse” med Marianne – her blev der arbejdet med forskellige måder at træne kroppen blandet sammen med sving og stræk.
Til sidst skal der lyde en STOR TAK til alle vores trænere og hjælpetrænere, som hele sæsonen igennem gør et kæmpe stort arbejde for disse hold. Uden dem kunne ALT dette slet ikke lade sig gøre.
Nu glæder vi os til sæson 2017/2018 og hvad den kan byde på. Der vil være indskrivning i uge 35 og hold start i uge 37.
Følg med i VNI bladet samt på www.vesternebel.dk
På glædelig gensyn.
Henriette og Dorte
Gymnastikudvalget