Det var et sørgerligt syn, der mødte personalet, da de ankom til søen efter weekenden. 14 ruder var knust, formegentlig ved at kaste en metalskraldespand gennem ruderne.
- Der er tale om gement hærværk, siger Torben Mikkelsen, der er daglig leder på Det Gamle Mejeri. Der er nemlig ikke stjålet noget somhelst. Men der er smadret glas for mange tusinde kroner.
- Vi var udsat for et væbnet røveri for godt en måned siden, og nu udsættes vi for dettte meningsløse svineri. Vi har meldt begge episoder til politiet, og de vil nu undersøge, om det kan være de samme gerningsmænd, der kan står bag, siger Torben Mikkelsen.
- Vi har gjort meget, for at få sø og omgivelser, til at være funktionelle, og se pæne ud. Og det er ikke just motiverende, for de unge mennesker, der har lagt meget energi i arbejdet, at se andre handler så respektløs, siger lederen, der samtidig må erkende, at han ikke har nogen anelse om, hvem der kan stå bag.
- Det kan være en enkelt person med problemer, det kan være drengestreger eller måske en slags hævnaktion. Vi står på bar grund, men vi vil finde gerningsmand eller mænd, og have stoppet det, siger Torben Mikkelsen, der samtidig gør opmærksom på, at man søger lokalbefolkningens hjælp.
Det Gamle Mejeri hører gerne fra alle, der kan bidrage med stort eller småt.
Det kan være at man har hørt eller set et eller andet, de kan bruge i opklaringen.
Der udloves en dusør på 5000,- til den der kan komme med afgørende oplysninger, der leder til en opklaring.
Har du eller din familie oplysninger, så konakt Det Gamle Mejeri eller Esbjerg politi.