Godt nytår – uden hærværk

Da Vester Nebel gik ind i 2009, skete det med langt mindre skyderi end ”normalt”. Det bærer byen præg af dagen der på. Det blev en nytårs aften hvor postkasserne fik lov til at overleve.

 

Om det er den økonomiske krise der sætter sine spor, eller det simpelthen var for koldt til at fyre krudt af i timevis skal være usagt, men der blev ikke brændt så meget fyrværkeri af som tidligere år, da vi tog hul på 2009.

På min faste rundtur i byen nytårsdag, kunne jeg konstatere, at der er lavet uskyldige nytårsløjer med barberskum mange steder, men at den meningsløse hærværk glædeligt nok udeblev i år.

Dyngerne af affyrede batterier og mængden af nedfaldne raketter er knap så voldsom som tidligere år, men til gengæld lå der mange steder emballage fra fyrværkeriet.

De morgenfriske havde relativt tidligt fat i kosten for at fjerne efterladenskaberne, mens de mest forsigtige kunne montere postkasserne på deres pladser igen - selv om de tilsyneladende ikke havde været i fare.


De friske


Nytårsaftensdag tog Haahr-brødrene initiativ til en rask lille gåtur på naturstien. Udstyret med varm kakao, flødeskum og en lille bitte skvis, mødte godt 20 personer mødte op, og fik et par friske timer og en god snak i naturen.





Ved denne lejlighed kom der et forslag på banen, som der nu arbejdes videre på. Til næste år gentages traveturen nytårsaftensdag. Her forberedes en nytårsmarch, der så skal afholdes nytårsdag 2010 kl. 14.00. Her traves først en tur rundt i oplandet på 3 - 4 kilometer, og så afsluttes der med klar suppe for enden af naturstien.


Skriv det i kalenderen allerede nu, så ikke du glemmer / sover, og går glip af denne begivenhed.


Der er flere billeder i Fotogalleriet, klik her.

Øvrige nyheder

Nyhedsbreve fra vesternebel.dk

Modtag en mail, når vi har nyttige nyheder. Så er du altid informeret om, hvad der sker i dit nærområde.

Klik her for at tilmelde dig.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand