Giv en hånd til det lokale forsamlingshus

Inden sommerferien for alvor sætter ind er der mulighed for at give Vester Nebel forsamlingshus en hjælpende hånd.

To weekender i juli sætter vi ind med rengøring og småreparationer i Forsamlingshuset.

Opgaverne er mange ( store og små ) – men overkommelige hvis vi løfter i flok.

Har du 1-2 timer tilovers tager vi gerne mod din hjælp.

Har du ikke mulighed for at deltage disse dage kan du henvende dig til: Inger Thyssen på 7516 9430 og aftale et andet tidspunkt.

D. 2.-3. juli: Her drejer det sig hovedsagelig om: VVS-arbejde, el-opgaver, småreparationer og malerarbejde. Morten Haahr er tovholder på opgaverne.

D. 9.-10. juli: Denne weekend ordnes rengøring og malerarbejde.

Tovholdere: Inger Thyssen og Connie Rønne Jørgensen.

Vi starter begge lørdage kl.10 med rundstykker og snak om arbejdsopgaver. Ring gerne til Inger (75169430) og sig hvornår du kan komme.

Kom og vær med til at svinge malerkosten eller gulvskrubben i et arbejdsfællesskab og samtidig forskønne vores lokale forsamlingshus.

Forsamlingshusets bestyrelse.

Øvrige nyheder

Nyhedsbreve fra vesternebel.dk

Modtag en mail, når vi har nyttige nyheder. Så er du altid informeret om, hvad der sker i dit nærområde.

Klik her for at tilmelde dig.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand