Frivilligt arbejde i Multihuset

I de to seneste weekender, har frivillige sjæle sørget for, at mange gymnastikredskaber har fået en fast plads, og at der er blevet plads til 14 spinningcykler.

 

 

I den kommende tid starter de nye spinning-hold, og derfor var der et akut pladsbehov, da de 14 nyindkøbte spinningcykler ankom til Multihuset. Derfor havde VNIs formand, Jesper Rasmussen indkaldt mandskab til at gå til hånde, og betjene en bore/skrue maskine.

 

Der skulle samles og monteres gymnastikribber, monteres stativer til de store bolde som gymnastikken også gør brug af, musikanlæget skulle bringes i sikkerhed under scenearealet og endeligt skulle der ryddes op i alle de byggematerialer, der har ligget som et ekstra lag gulv i redskabsrummet.

 

 

 

11 personer mødte frem i den første weekend, og i den efterfølgende weekend sørgede Karsten Kristiansen for, at de tekniske installationer blev bragt i orden.

 

- Det var rigtig fint at se så mange fremmødte i Multihuset. Og det er dejligt at der nu endelig er kommet styr på VNI's udstyr og redskaber. Der blev udført mange mindre opgaver, men det var alle små vigtige detaljer der gerne skulle gøre livet lidt lettere for husets brugere.



- Der er i øjeblikket ikke planlagt flere "gør det selv" projekter i Multihuset, men der er stadig et lille hængeparti udendørs, hvor Stürup ikke helt har fået færdiggjort flisearbejdet som det var aftalt. Det kommer der forhåbentlig styr på snarest.

 

 

 

- Nu håber jeg blot at alle vil være med til at sikre at der holdes orden på redskaberne, siger VNI-formand Jesper Rasmussen. 

Øvrige nyheder

Nyhedsbreve fra vesternebel.dk

Modtag en mail, når vi har nyttige nyheder. Så er du altid informeret om, hvad der sker i dit nærområde.

Klik her for at tilmelde dig.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand