Friskole i Vester Nebel?

For kort tid siden blev Vester Nebel Skole dødsdømt, men nu vejer skolen morgenluft, som mulig ny friskole.

Er en friskole i Vester Nebel et realistisk alternativ til den nu snart lukkede skole?

 

Dette spørgsmål har ikke været drøftet ret meget under høringsperioden. Der er flere årsager hertil.

 

I oplægget til lukningen af Vester Nebel fremgik det, at skolebygningerne i Vester Nebel fortsat skulle anvendes i nogle år som hjælpebygninger til Bryndum skole, og dette udelukkede på forhånd, at skolebygningerne kunne anvendes som friskole.

 

Da skolen desuden er sat i udsigt at lukke den 31/7 i år, vil man heller ikke kunne indsende en ansøgning om oprettelse af en friskole rettidigt.

 

Ansøgningen skal nemlig indsendes 15/8 året før oprettelsen. Dette vil medføre, at der vil gå 1 år fra lukningen frem til oprettelsen af en friskole.

 


Efter at chokket omkring meddelelsen om skolelukningen havde lagt sig, besluttede Vester Nebel Aktionsgruppe sig alligevel for med kort varsel at lave en undersøgelse omkring opbakningen til en friskole.

 

Ved skolefesten blev lavet et improviseret oplæg omkring en friskole. Samtidig blev igangsat en undersøgelse om tilslutning til en friskole.

 


Undersøgelsen har nu vist, at der - forholdene taget i betragtning - er en stor tilslutning til en friskole i Vester Nebel. Betingelsen er dog, at friskolen åbner umiddelbart efter skolelukningen - altså at skolen ikke må have været lukket i 1 år inden åbningen af friskolen.

 


Aktionsgruppen indsender derfor en anmodning til Esbjerg Byråd om at udsætte lukningen 1 år. Om denne anmodning efterkommes eller ej, vil tiden vise.

 

Og under alle omstændigheder er der en lang række ting, som skal afklares vedr. en friskole. Alle ved, at en friskole ikke bare er noget man starter. Der vil være mange udfordringer, men samtidig grundlag for nye fællesskaber!

Øvrige nyheder

Nyhedsbreve fra vesternebel.dk

Modtag en mail, når vi har nyttige nyheder. Så er du altid informeret om, hvad der sker i dit nærområde.

Klik her for at tilmelde dig.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand