Fastelavnsfest i Vester Nebel forsamlingshus Søndag den 11. februar

Efter et års pause, afholdtes søndag den 11. februar, igen fastelavnsfest i Vester Nebel Forsamlingshus.

Det var denne gang Sogneforeningen der stod bag festen, med hjælp fra børnefamilier i lokalområdet. (Endnu en grund til at blive medlem af Sogneforeningen ????)

Der var ca. 50 voksne og 45 børn, og det var jo flot, i betragtning af at fastelavn i år faldt i tilslutning til vinterferien, samt at enhver større butik med respekt for sig selv efterhånden afholder gratis tøndeslagning.

Det var nu også en rigtig hyggelig fest, alle børn myldrede rundt mellem hinanden, og havde det sjovt, efter at fastelavnsboller og saft var nydt i fulde drag. De voksne så også ud til at hygge sig med hinanden og deres kaffe og fastelavnsboller.

Hvis nogen har idéer til yderligere aktiviteter, modtager vi gerne kommentarer. Der kommer et opslag på Facebook en af de nærmeste dage, og her er man velkommen til at kommentere.

Kattedronninger blev: Hector, Laura og Merle
Kattekonger blev:  Oliver, Oscar og Jamie
Altså så vidt jeg husker :-/

Mads var klædt ud som en grøn drage, en dragt som han delvist selv havde lavet sammen med sine forældre, og det indbragte ham en pris for bedste udklædte, et gavekort til Toys”R”Us på kr. 100,-

Forsamlingshuset lagde lokaler til uden beregning, til gengæld tilfaldt huset et mindre overskud.

Tak til de velvillige hjælpere, samt alle deltagere. Uden jer var der ingen fest.

Med venlig hilsen Sogneforeningen og Forsamlingshuset

Øvrige nyheder

Nyhedsbreve fra vesternebel.dk

Modtag en mail, når vi har nyttige nyheder. Så er du altid informeret om, hvad der sker i dit nærområde.

Klik her for at tilmelde dig.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand