Fastelavnsfest et hit

Vester Nebel Forsamlingshus inviterede til fastelavnsfest søndag eftermiddag, med dertilhørende tøndeslagning. Der var mange seje udklædninger, men også et par sejlivet tønder.

Det ver en storsmilende bestyrelse, der tog imod de mange gæster i forsamlingshuset fastelavns søndag.

 

Om det var Dracula, et skelet eller den ondeste heks, spillede ingen rolle. Alle fik et smil. Årsagen til den glade bestyrelse var helt og holdent den store opbakning.

 

- Vi er meget glade for den store tilslutning til festen, da det jo er et nyt tiltag for Forsamlingshuset. Vi skal ihvertilfald ret mange år tilbage i tiden for at der blev holdt fastelavnsfest i Vester Nebel, fortæller Forsamlingshusformand Hans Peter Hansen.

 

 

 

- Og derfor er det dejligt for bestyrelsen at der er så stor en opbakning til dette initiativ. Der var fremmødt 60 udklædte børn, og det er jo næsten flere end der går på skolen, griner formanden.

 

- Og når vi så tæller alle forældre og Bedsteforældrene med, så var der fuldt hus. Og det skal man jo ikke kimse af, siger Hans Peter Hansen. 

 

Der blev kåret både ”Katte Konge” og ”Katte Dronning”, og alle havde tilsyneladende en rigtig god eftermiddag med fastelavnsboller, sodavand og slik.

 

- Vores gæster gav udtryk for at de gerne vil komme igen til næste år, og med den store støtte til dette arrangementet vi har oplevet i år har vi naturligvis lyst til at gentage festen, slutter formanden.

 

Der er naturligvis flere billeder i Foto Gallariet Klik Her

Øvrige nyheder

Nyhedsbreve fra vesternebel.dk

Modtag en mail, når vi har nyttige nyheder. Så er du altid informeret om, hvad der sker i dit nærområde.

Klik her for at tilmelde dig.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand