Igennem de seneste fire år er sangglade mennesker mødtes en gang i kvartalet i Sognehuset, for at værne om den danske sangskat. Sangaftenerne er blevet så populære, at der nu forsøges med en udvidelse til en sangaften om måneden.

Jeg kom som altid lidt for sent, da jeg denne mandag var inviteret til at overvære en sangaften. Og allerede da jeg stod i Sognehusets entre, oplevede jeg en blanding af højskolesang og fædrelandskærlighed. Der var nemlig allerede godt gang i de danske midsommersange. Der var dog en markant forskel, som jeg ret hurtigt fik ørene op for: Orglet lød og blev betjent markant bedre her, end så mange andre steder.

Fuldt hus var der ikke, men alligevel var der samlet 14 sangglade mennesker, til trods for at temperaturen var 28 grader og solen skinnede ind gennem de nedrullede gardiner.

Netop som Connie Jørgensen havde slået den sidste akkord an til Midsommervisen, var der straks en der havde et bud på, hvad der så skulle synges; - 131 - lød det kort og præcist. Men inden der blev taget hul på den næste sang, blev der lige tid til at drøfte, hvilken af de to melodier til Midsommervisen, man bedst kunne lide - Den originale eller Shu-bi-duas.

Det var i første omgang de kendte sommersange der blev sunget. Du danske sommer, En yndig og frydefuld sommertid og Det er i dag et vejr. Men igennem aftenen, blev der også sunget mindre kendte sange. Arne Schmidt forslog en Islandsk sang, som han huskede fra sin skoletid. Den blev sunget og så blev man enige om, at den skulle øves igen til den næste samling.

- Jeg husker den fra skolen, men også fordi jeg tit spiller for folkedansere, men der er det jo uden tekst. Og jeg husker den fordi der i teksten er en passage hvor der synges; Vild vinsranke, og jeg forveksler det altid med Vildsvin ranke, siger Arne Schmidt og griner.

Og således blev der mellem sangene tid til, at snakke lidt om de minder som sangene ofte er knyttet til. Fra gymnastikopvisningerne, ungdomsårene, Ja og sågar også om begreber som selektiv hukommelse eller hvilke nationer der synger mest i forbindelse med fodboldlandskampe.

Forsamlingen i Sognehuset var i aldersgruppen fra i begyndelsen af fyrrene til godt op i halvfemserne, og så var der flere udenbys gæster fra Varde og Forum.

- Vi kommer her for at synge de sange der hører årstiden til, men også for at hygge os med lidt snak og en kop kaffe, fortæller den ældste deltager 92-årige Inger Jensen. Hun har inviteret veninden Ruth Christensen fra Varde med. Og selv om de er oppe i alderen, har de ikke noget imod, at de ind imellem synger nogle af de nye og knap så kendte sange.

- Der bliver skrevet mange gode sange i dag. Jeg kan rigtig godt lide mange af de danske sange jeg hører i radioen, og så er det jo heldige, at vi har Connie der kan lære os dem. Hun er Bornholms gave til os, siger de to damer samstemmende.

Efter godt en times sang, blev der serveret kaffe og blødt brød. Det kostede en tyver. Efter en lille halv times kaffepause, blev der atter taget fat på en af de svære sange. Og efter at have sunget første vers et par gange, for til sidst at synge hele sangen, blev forsamlingen enige om, at tage sangen og igen ved næste samling.

Ved halv 10-tiden sluttede sangaftenen, som var den sidste inden sommerpausen. Der blev orienteret om menighedsrådets kommende arrangement i Forsamlingshuset. Og så afslørede arrangørerne, Eva Stagaard og Connie Jørgensen, deres planer om, at lave flere sangaftener i fremtiden.

Sangerne mødes for at synge efter DGI sangbogen den 17. september, og herefter vil der blive forsøgt med fællessang i Sognehuset én gang om måneden, hver 3. mandag.

Mere information følger, når sangaftenerne nærmer sig.

___________________________________________________________________________

1: Hvor mange skal man være for at synge i kor?

Tre kan vel gøre det. Men det er da sjovest når man er flér. Vi har da gennemført, hvor vi kun var fem.

2: Hvilken årstid har de bedste sange?

Det er et svært spørgsmål......Foråret tror jeg, ved nærmere eftertanke.

3: Hvad er vigtigst ved en god sang. Tekst eller melodi?

Teksten betyder meget for mig, men melodien skal også være i orden. Men Shu-bi-duas bud på Midsommervisen er lidt for poppet.

4: Findes der folk, der ikke har en tone i livet?

Ikke her. Men hver fugl synger jo med sit næb. Og det er jo desværre ikke noget man selv er herre over.

5: Hvad får dig til, at holde fællessangen i hævd?

Jeg er med til at arrangere sangaftener fordi jeg kan lide at synge. Jeg har tidligere forsøgt med folkedans, men det var der ikke opbakning til.