Et Lille surt opstød

Nu er der igen begået ubegribeligt hærværk mod en sagesløs cykel, der holdt parkeret i cykelstativerne ved Vester Nebel skole - Men til glæde for hvem?

Her i weekenden glemte vores 6 årige søn sin cykel over på skolen, cyklen var parkeret i cykelstativerne.

Nu kommer så min beklagelse. Da vi ankom til skolen Mandag morgen var cyklen der ikke, vi fandt den senere på dagen inde i buskene ved landsbyliv og måtte desværre erkende, at den havde været udsat for hærværk.

– der har været sat ild til den,  forhjulet er bøjet ligeledes er skærmene, hjulene er piftet , den er blevet meget skramlet og bulet - den kan ikke køre mere og den kommer aldrig til at se ny ud igen. 

Emil er lige blevet 6 år og havde fået cyklen i fødselsdagsgave……

Emil havde brug for en forklaring på hvordan sådan noget kunne ske, så det fik vi en snak om. Jeg forklarede ham, at det var hærværk og at det er meget forbudt at ødelægge andres ting.

Emil havde lidt svært ved at forstå, hvorfor man udøver hærværk????

Pludselig kigger han på mig og siger ”måske så synes de store at det er sjovt sådan noget”

Ja måske så var det sjovt. Men de pågældende personer har måske lige glemt at tilbage sidder en lille dreng på 6 år med, en nu ødelagt ny cykel, som han ikke kan køre på….. bare for 5 minutters Sjov!!!!! 

I mit stille sind håber jeg at mit lille indlæg måske kunne give pågældende personer lidt at tænke over og måske en smule dårlig samvittighed. 

Desværre er det kun et par år siden at vi oplevede det sammen med Lasses cykel så det er åbenbart ikke til at have ting stående her i vores lille by. 

Hilsen Emils mor, Trine.

Øvrige nyheder

Nyhedsbreve fra vesternebel.dk

Modtag en mail, når vi har nyttige nyheder. Så er du altid informeret om, hvad der sker i dit nærområde.

Klik her for at tilmelde dig.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand