Ena og Kjeld til Rumænien

Derfor inviterer de til en foredragsaften i Sognehuset, hvor de vil fortælle om deres nye tilværelse.

 

 

Vi har til foråret boet her i Vester Nebel i 22 år. Men tiden er nu kommet til at bryde op herfra. Vi har solgt vores hus på Stokbrovej 11 og tager af sted den 15. april 2007.

 

Vi synes selv, det er en meget spændende opgave vi begiver os ud på, idet vi skal flytte til det østlige Rumænien, til et fattigt område.

 

Vi har i en del år været tilknyttet Apostolsk kirke i Esbjerg. Kirken har en venskabsmenighed i dette område, og i september 2006 var vi med på besøg dernede.

 

 

 

Vi fik en meget stor nød for disse mennesker, som lever under fattige forhold og bl.a. har megen arbejdsløshed.

 

Da vore børn nu alle er blevet store og er flyttet hjemmefra, oplever vi, at tiden kunne være til nye udfordringer.

 

Derfor vil vi gerne invitere enhver, som har lyst, til et arrangement i Sognehuset fredag den 23. marts kl. 19.00.

Ved dette arrangement vil vi fortælle noget mere om, hvordan vi vil forsøge at hjælpe dem dernede. Vi fortæller om vores arbejde med at lære sproget, vi vil vise billeder fra turen i september, samt hvordan vi kommer til at bo det første stykke tid.

 

 

 

Vi vil også gerne invitere på en kop kaffe eller te med kage.

 

Vi håber på en rigtig hyggelig aften, som samtidig også bliver en afskedsaften for os. Et lidt vemodigt farvel til Vester Nebel efter så mange år, men også et goddag til forhåbentlig mange nye og spændende oplevelser.

 

Rigtig hjertelig velkommen til enhver, som har lyst.

 

Ena og Kjeld Lykke Olesen http://www.lykkeromania.wordpress.com

 

Øvrige nyheder

Nyhedsbreve fra vesternebel.dk

Modtag en mail, når vi har nyttige nyheder. Så er du altid informeret om, hvad der sker i dit nærområde.

Klik her for at tilmelde dig.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand