Lørdag formiddag deltog omkring 20 personer i det forberedende arbejde, så der snart kan anlægges sti rundt i Multiparken. Og der blev arbejdet effektivt. På fire timer havde de fremmødte flyttet 5-600 træer og plantet dem der, hvor de træer, der var plantet i første omgang, var gået ud.
Dagen var arrangeret med en kort pause ved frokosttid, hvor deltagerne indtog en grillpølse. Herefter blev arbejdet gjort færdigt, inden den stod på kaffe og hjemmebag.
Den tidligere plan, med at rydde Multiparken for ukrudt er blevet droppet, da træerne vokser fint trods mælkebøtter og andre planter. Samtidigt er der et rigt dyreliv på arealet, som man ikke ønsker at genere.
Marianne og Åse er lige nu ved at indhente priser på arbejdet med at udgrave stierne i 40 centimeters dybde. Herefter vil der bliver udlagt stabilgrus og stenmel, så man kan køre på dem med barnevogne, rollator etc.
Der indhentes priser fra to entreprenører, og det kan ikke udelukkes, at frivilligt arbejde med at flytte jord, kan komme på tale. De omkring 1250 kubikmeter jord vil blive brugt til to projekter: En skråning i den sydvestlige ende af parken, samt en forhøjning vest for Multihuset, der skal tjene som kælkebakke og bruges til en svævebane. Gruppen bag projektet forventer, at stisystemet vil stå klar til officielt indvielse til byfesten.