Dilettanten skal tilbage til forsamlingshuset

Nu prøver vi at puste liv i en tradition, der desværre er gået i vasken. Vi skal bruge aktive til dilettant.

Forsamlingshuset har et brændende ønske om, at vi kan genoplive den årlige dilettant. Vi håber, der er nogen med lyst til at afprøve deres talent på de skrå brædder.

Det er tanken, at der skal være premiere i marts måned, så forberedelserne skal starte i januar.

Conni Skov har sagt ja til at være instruktør, men vi skal jo også have nogen til at spille. Så har du lyst til at hoppe på scenen, eller kender du en, der har, så skal du bare kontakte Anja på 28768228.

 

Forberedelserne og gennemførelsen af en dilettantsæson er masser af gode grin og socialt samvær.

 

Vi skal minimum bruge otte aktive – men gerne flere, så hold dig ikke tilbage.

Vær med til at genoplive en god tradition i Vester Nebel Forsamlingshus



For at det skal kunne komme op og køre skal der være min 8 personer der vil være med. vi forventer premierer i marts.

Øvrige nyheder

Nyhedsbreve fra vesternebel.dk

Modtag en mail, når vi har nyttige nyheder. Så er du altid informeret om, hvad der sker i dit nærområde.

Klik her for at tilmelde dig.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand