Dilettant

Påstand: Enhver landsby med respekt for sig selv, har en dilettant. Det er en af de ting der gør, at man er en landsby i live.

Sæt pris på dette øjeblik. For dette øjeblik er dit liv. – Omar Khayyam Der er rigtig mange positive effekter af sådan en dilettant:

1. De der tidligere har deltaget som skuespillere, udtrykker at det har været rigtig sjovt, hyggeligt, udfordrende, spændende, og at man får en god mulighed for at komme til at kende nogen Vesternewlinger nærmere. Vi hygger os som regel med kaffe, kage, øl og sodavand under prøverne.

2. Premieren bliver et brag af en fest, med huset fyldt af glade mennesker, topunderholdning, den herligste mad, hammergod musik og hvad hjertet kan begære af fadøl, vine og spirituosa (og sodavand)

3. Og tænk på, at hvis du melder dig som skuespiller, bliver Vester Nebel måske en af de landsbyer, der kan stable en dilettant på benene. I modsat fald, kan vi måske ikke. Det er der da perspektiv i. ????

4. Det giver formodentlig et pænt overskud til Vester Nebel Kultur- og Forsamlingshus, og det er der behov for.

Livet er som en trompet – Hvis du ikke putter noget ind i den, kommer der ikke noget ud af den. – William Christopher Handy

Så hvis du går med en lille mere eller mindre bevidst Poul Reumert i maven, skal du endelig ikke holde dig tilbage, det vil give dig minder for livet. Og hvis du ikke lige selv har mod på det, vil det være en kæmpehjælp, hvis du kan overtale en anden til at springe til.

Lad være med at tage livet for seriøst. For du vil alligevel aldrig komme ud af det levende. – Elbert Hubbard

Vi går i gang med prøverne umiddelbart efter Nytår. Meld dig til senest i løbet af november, da vi skal vide hvor mange der deltager, for at vælge stykke. Conny Skov har sagt ja, til at være instruktør igen, så der er vi i gode hænder.

Tilmelding til Jens på 4086 8847 eller jens@luzjens.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Conny på 2896 4876. Hvis du vil være med, kan du tilmeldes Facebook-gruppen Dilettant

Med venlig hilsen Dilettant-gruppen og Forsamlingshuset 

Øvrige nyheder

Nyhedsbreve fra vesternebel.dk

Modtag en mail, når vi har nyttige nyheder. Så er du altid informeret om, hvad der sker i dit nærområde.

Klik her for at tilmelde dig.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand