Dansk bøf med bløde løg i lange baner

 

Endnu en hyggelig fredag aften med fællesspisning i forsamlingshuset.

Fredag aften deltog godt 100 personer i fællesspisning i Vester Nebel Forsamlingshus. På menuen stod der Dansk bøg med bløde løg og rødbeder med trifli til dessert.

Og maden, der var tilberedt af et køkkenhold dirigeret af Christoffer Kristensen, smagte dejligt.

Marianne Schmidt orienterede om ændrede planer omkring vedligeholdelsesarbejdet. Den planlagte arbejdsdag den 6. oktober aflyses.

Arbejdet vil i stedet blive gennemført i det tidlige forår. Marianne vender snarrest tilbage med en dato.

En anden glædelig ting, der høstede bifald, var, at Åse Færgemann på vegne af Sydbank kunne overdrage Fællesrådet en check på kroner 10.000 til Marianne Schmidt.

Pengene er øremærket til de motionsredskaber, der skal være en del af multiparkens aktiviteter.

Efter et bifald til køkkenholdet, modtog Ejvind Vissing en opfordring til, at stå i køkkenet ved den næste fællesspisning, der inviteres til i starten af februar.

Det takkede han ja til, uden tøven. Så mon ikke han har en idé om, hvor han kan hente assistance.

Øvrige nyheder

Nyhedsbreve fra vesternebel.dk

Modtag en mail, når vi har nyttige nyheder. Så er du altid informeret om, hvad der sker i dit nærområde.

Klik her for at tilmelde dig.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand