Da Vester Nebel var sort/hvid

Ny historisk billedbog om Vester Nebel Sogn udkommer den 28. november.

Gennem næsten et år har Vester Nebel Sognearkiv forberedt bogen Da Vester Nebel var sort/hvid. Bogen bliver udgivet af Esbjerg Byhistoriske Arkiv og kan købes fra den 28. november.

Selvom Vester Nebel Sogn blot er et lille landsogn har det en spændende historie. Gennem billeder fra tiden, da fotografier var sort/hvide, beskrives væsentlige temaer fra sognets historie. Bogen er på 136 sider med 155 billeder og kort. Det første halve år efter udgivelsesdatoen koster den 100 kr. Herefter vil den vejledende udsalgspris være 138 kr.

Lørdag den 6. december kl. 10.00 - 12.00 holder Vester Nebel Sognearkiv åbent hus i Sognehuset. Her vil bogen og baggrunden for den blive præsenteret, og bogen kan naturligvis købes på dagen.

Indhold: 

  • Eventyret på Lifstrup Hede
  • Kro, smedje og mølle
  • Den gamle herregård
  • De mærkelige gårdnavne
  • Forsvundne gårde og huse
  • Mergelgravene og -banen
  • Fra kirke til landsby
  • Det rige foreningsliv

 Henvendelse kan ske til Henning Jørgensen hj(at)vnsa.dk tlf. 75169246

Øvrige nyheder

Nyhedsbreve fra vesternebel.dk

Modtag en mail, når vi har nyttige nyheder. Så er du altid informeret om, hvad der sker i dit nærområde.

Klik her for at tilmelde dig.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand