»Byttecentralen« En oplevelse

Hvis du ikke nåede at se forestillingen »Byttecentralen«, så har du snydt dig selv for en oplevelse. Fredag aften opførte dilettanterne forestillingen, der har været ramt af flere uheld, for sidste gang.

 


Selvom der kan være delte meninger om, hvad der gør en dilettantforestilling god, så vil jeg stå fast på, at årets forestilling hører til blandt de bedste der har været opført i Vester Nebel i mange år. Og det var måske ikke så meget selve stykket, der er årsag til de rosende ord.


De karakterer som folkene bag dilettantforestillingen har fremtryllet kombineret med de skuespillermæssige kvaliteter, gjorde oplevelse unik for mig. Skuespillerne virkede meget velforberedte, og alle kunne stort set, deres replikker.


Tre aktører spillede deres roller helt forrygende: Ole Hansen som Manfred Olsen, Mette Maria Bloch som dennes kone, Sørine, og nyligt tilflyttet Steffen Krüger Jensen som Fimmerslev.


Suffløren var for en gangs skyld så stille, at man som tilskuer i salen ikke bemærkede hende, og det må kunne tilskrives at aktørerne kunne deres reklikker.


Stor tak til alle implicerede for et godt grin i en forestilling, der op til premieren var ramt af både uheld og sygdom. Premieren blev dog reddet, da Lone Bjeregaard trådte til i 11 time, og indstuderede Gyril Valkjærs rolle som ”Herotica”, på rekordtid.


Omkring 250 tilskuere overværede de tre forestillinger af »Byttecentralen« i Vester Nebel forsamlingshus.


Der er flere indtryk fra "Byttecentralen" i fotogalleriet, klik her.

Øvrige nyheder

Nyhedsbreve fra vesternebel.dk

Modtag en mail, når vi har nyttige nyheder. Så er du altid informeret om, hvad der sker i dit nærområde.

Klik her for at tilmelde dig.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand