Arbejdsgruppen: Lejerboliger og grunde

Arbejdegruppen der skal sørge for ny-byggeri i Vester Nebel, orienterer nu om det arbejde der er påbegyndt, og de tanker de gør sig, med henblik på af få nye borgere til byen.

 

Arbejdsgruppen hovedformål er, at sikre, at der også fremoverover vil være grunde at købe i Vester Nebel. Samtidig må vi ligeledes gøre opmærksom på området, når og hvis der frigives nye puljer i forbindelse med opførelse af lejerboliger.


Boligforeningen Fremad der tidligere har opført lejerboliger er meget interesseret i, at opføre flere boliger, når og hvis det bliver muligt. Opgaven er givet videre til fællesrådet der vil søge om 10-12 nye boliger.


Da skolens fremtid foreløbig er sikret, må næste skridt være, at flere grunde byggemodnes, så det er muligt at tiltrække nye børnefamilier til lokalområdet. Set fra Kommunens side må det da også være ønskeligt, at elevtallet er stigende, hvis skolen også på lang sigt skal bevares.


Der er i pt. kun to grunde til salg i byen. Det anses af gruppen for at være alt for lidt. Skal det være attraktivt, at se på en grund her i byen, skal der være noget at vælge imellem.
Målet på sigt er, at få de 12 byggegrunde der er på Oksevænget / Tranbergvænget byggemodnet.


Første skridt er taget efter en god dialog med Hans Kjær, direktør for Teknik og Miljø.
Gruppens forespørgsel, om Esbjerg Kommune kunne tænke sig et samarbejde med gruppen, er blevet positivt modtaget. Hans Kjær kontakter Johnny Søtrup angående samarbejde mellem forvaltningen og vores gruppe.


I skrivende stund er der netop fremkommet oplysninger om, at der er sat gang i projektering og byggemodning af de første 6 grunde! Og for at gøre det endnu bedre har firmaet Bak og Kristensen tilbudt at købe en af grundene og opføre et hus med salg for øje.


For at synliggøre vores dejlige lille landsby, arbejdes der endvidere med, at få et link på Esbjerg Kommunes hjemme side til de nye byggegrunde. Jo flere der bliver opmærksom på ”os”, jo større sandsynlighed er der for at sælge grundene. De ligger perfekt i forhold til skole, børnehave sportsplads og Multihal.


Der udbygges jo kraftigt i andre områder nær os, og kan vi få gang i ”vores byggegrunde” tror vi også på god vækst her i byen.


Med venlig hilsen Arbejdsgruppen

Øvrige nyheder

Nyhedsbreve fra vesternebel.dk

Modtag en mail, når vi har nyttige nyheder. Så er du altid informeret om, hvad der sker i dit nærområde.

Klik her for at tilmelde dig.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand