Lørdag den 13. april kl 10-12 afholder Vester Nebel Sognearkiv årsmøde i Vester Nebel Sognehus. Der vil blive gjort rede for arkivets aktiviteter i 2023, og der vil blive lejlighed til at stille spørgsmål til arkivets arbejde.
Herefter følger foredraget "De to Bjerre-familier i Hygum". I Vester Nebel Sogn var der tidligere en del familier med efternavnet eller mellemnavnet Bjerre. De havde dog ikke alle samme stamfar, idet der var tale om to forskellige slægter med hver sin stamfar.
Sidst, men ikke mindst, vil vi afholde vores årligt tilbagevendende quiz. Hvor god er du til at huske årstal, begivenheder og personer? Få testet dette gennem quizzen.
Alle er velkomne!
Vester Nebel Sognearkiv www.vnsa.dk