Årsmøde, foredrag og quiz i Vester Nebel Sognearkiv

Lørdag den 9. april kl. 10.00-12.00 i Sognehuset

Lørdag den 9. april kl. 10.00-12.00 afholder Vester Nebel Sognearkiv årsmøde i Vester Nebel Sognehus. Ved årsmødet vil der blive gjort rede for arkivets aktiviteter i 2021. Der vil også være lejlighed til at stille spørgsmål til arkivets arbejde og forslag til nye aktiviteter.

Herefter vil arkivlederen fortælle om hjemmesiden "Danmark set fra luften - før Google". En hjemmeside som efterhånden har eksisteret i mange år og kendes af mange. Hjemmesiden er en skattekiste fyldt med luftfotos af gårde, huse og landskaber, ikke mindst fra Vester Nebel Sogn, som er godt repræsenteret.

Få lidt mere at vide om, hvad der ligger af billeder på siden, hvordan billederne og siden kan anvendes, og de mange finesser, man kan gøre brug af. Og så skal vi naturligvis finde nogle sjove detaljer på billederne fra sognet.

Sidst, men ikke mindst, vil vi afholde vores årlige tilbagevendende quiz. Hvor god er du til at huske begivenheder, personer og årstal? Få testet dette gennem quizzen.

Alle er velkommen!

hj@vnsa.dk

Øvrige nyheder

Nyhedsbreve fra vesternebel.dk

Modtag en mail, når vi har nyttige nyheder. Så er du altid informeret om, hvad der sker i dit nærområde.

Klik her for at tilmelde dig.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand