Åbent brev til Esbjergs byrådspolitikere

Til Byrådspolitikere i Esbjerg Kommune.

Vester Nebel Skole nu og i fremtiden:

Den nye sektorplan giver i fremtiden mulighed for at lukke skoler, også i Vester Nebel.

Mange spørgsmål trænger sig på når man orienteres om planen.


Hvad med bygningerne, de skal forsat vedligeholdes da de jo også bruges til andre formål en undervisning af skolens elever, der er ikke noget sparet.


Andre formål: SFO – Idrætsforening – Ungdomsklub – møder / kurser – Landsbyliv – Pensionistforeningen osv.


Man skal huske på at vi har elever der bor tæt ved kommunegrænsen til Varde, med en meget meget trafikfarlig hovedvej, der sker mange trafikulykker der, også med dødelig udgang. De elever der kommer derfra har nok nærmere de 10 km. i stedet for 5 som sektorplanen omtaler.


Et kolossalt offentlig transportbehov bliver det på denne strækning og bussen kører jo ikke direkte til Skads skole, så det bliver nok nærmere 12-15 km. til skole for nogle børn.


Alene Vester Nebel kunne jo forsynes bedre trafikmæssig af den bus der holder og venter i Esbjerg Lufthavn, før den kører mod Esbjerg igen.


Hvad med pladsen på Skads Skole, det er jo dertil Esbjerg Kommune skal sørge for transporten, da det er vores primære overbygnings skole. Alternative skoler (fri skolevalg)er jo efter forældres egne ønsker og transport løsninger.


Både Vestkyst vejen og Vestrelufthavns vej er meget trafikfarlige. Siden hastigheden på Bryndum vej er sat ned, er trafikken på Hygumvej steget væsentlig.


Der er flere ting der virker som udsultning af lokalområdet. I foråret 2006 blev vi lovet en trafiktælling på Hygumvej og Hovedvej 11 det er endnu ikke sket. Der er behov for en dagplejer mere i Vester Nebel, det var der også sidste år, uforståeligt at man ikke ansætter en dagplejer mere, men børnene bliver sendt ud af byen for at blive passet, hvilket senere så går ud over børnehaven og skolen, ved at man ikke flytter børnene igen. Med 4 dagplejere er det ikke en selvstændig gruppe men er lagt sammen med Tarp, med væsentlige transportudgifter til følge, penge som er spildt.


En Samordnet plan for ledelse af dagplejer- børnehave- sfo. og skolen er en mulighed, som også kunne aflaste ved sygdom eller andet fravær.


Skoleeleverne i Vester Nebel har tidligere været ikke årgangsdelt i undervisning det har styrket undervisningen meget, og sparet lærekræfter på stedet, idet at man har kunnet til gode se de elever som havde et støre behov for ekstra hjælp.


Før overgangen til overbygningsskolen (Skads Skole) har modtagerlærer i Skads Skole og de pågældende klasselærer på Vester Nebel Skole sørget for at samordne læseplaner og gensidige elev besøg i året før flytningen.


Dette sparer også på udgifterne for Esbjerg Kommune.


Ved udbygning af Korskro området vil der også komme mere pres på Vester Nebel. Jorden som Esbjerg Kommune ejer her er for længst betalt af de grundejere som har købt her plus den indtægt man har haft ved udlejning til landmænd. Eller er lejeindtægten så god at man ikke vil sælge de sidste grunde. Mon dog. Få gang i salget, kniber det, så få lokal hjælp igen af Sogneforeningen, som for 7-8 år siden.


Esbjerg skal østpå, der er jo ingen fisk i vandet længere vest på. Udviklingen følger motorvejen ingen tvivl om dette. Kolding står i Vejen, så spild ikke tiden.


I øjeblikket er der noget af hul at komme som turist fra landsiden især nord og øst til Esbjerg Kommune, ingen information ved Korskroen, ingen plads til at strække benene når turisterne har kørt langt. Mange holder ind på/ved indkørsler til marker, når de nærmer sig Kommune grænsen til Varde, i stedet for ved Korskroen hvor de så måske kunne blive fristet til at kører til Esbjerg.


- Kom i gang med Korskro projektet. 


En skole er en del af et samfund i hvert fald i Vester Nebel.

 

Mvh.

Jens Jørgen Christensen

Lilbækvej 9 Vester Nebel.

jjc.ni(at)esenet.dk. 75169044.

Øvrige nyheder

Nyhedsbreve fra vesternebel.dk

Modtag en mail, når vi har nyttige nyheder. Så er du altid informeret om, hvad der sker i dit nærområde.

Klik her for at tilmelde dig.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand