120 skillingede sammen til grillet vildsvin

Det var langt over forventning, at 120 personer meldte sig til Tour de Vildsvin i Vester Nebel.

Omkring 70 personer tog med på cykeltur til Bryndum og retur, inden der blev serveret grillstegt i teltet på Hygum Mosevej.

Og der er masser af roser til grillmester Hardy, der stod for at grille de mange kilo kød.

- Det er bare lækkert, udtalte Levin Nielsen, da han fjerde gang ved buffeten nøjedes med lidt kød.

Alt i alt en pragtfuld aften, der dog blev lidt fugtig for de sidste gæster, der måtte cykle hjem i det torden-uvejr, der ramte området midt på natten til søndag.

Ti mand sørgede søndag middag for, at der blev ryddet op efter gildet. Klokken 17.30 var alt atter normalt på Hygum Mosevej.

Det er ikke utænkeligt, at arrangementet gentages næste år.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand