Juletræsfest var rigtig hyggelig

Forsamlingshuset har overtaget juletræsfesten efter spejderne, det blev godt modtaget.

Omkring 100 børn og voksne samledes omkring juletræet i forsamlingshuset, da der onsdag aften var julespil og juletræsfest i Vester Nebel.

 

Børn fra skolen optrådte, instrueret af Keld og Louise Andersen, med et julespil over Søren Banjomus.

 

- De optrædende børn nød tydeligvis at få lov til at optræde. Der er sågar nogle af dem der har efterlyst et sommerspil, siger Erik Schmidt, der sammen med Kjeld Andersen har stablet arrangementet på benene på vegne af forsamlingshuset.

 

Tidligere var det spejderne i byen der arrangerede juletræsfesten, men da der ikke længere er spejdere i byen, valgte forsamlingshuset, at genoptage traditionen.

 

- Vi var glædeligt overrasket over, at der kom så mange. Og vi er da klar til at lave et juletræsarrangement igen til næste år, siger Erik Schmidt til Vesternebel.dk.

 

Ud over julespillet hyggede deltagerne sig med medbragt mad, sanglege, dans og juletræet og godteposer.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand