Vester Nebel - Første Blomstrende Landsby i Jylland

Man kunne have ønsker sig lidt solskin, men ellers manglede der ikke noget, da de frivillige bag Vester Nebels første blomst, inviterede til fest i samarbejde med Esbjerg kommune.

Byen var klædt på til fest med flag langs byens hovedstrøg, samt i alle de private flagstænger.

Joo – byens borgere ville vise de mange gæster med indenrigsminister Bertel Harder i spidsen, at Vester Nebel er en by med kvaliteter - et sted, der er værd at bo.

Multihus, Sognehus, rekreative områder et et rigt foreningsliv, imponerede dagens gæster.

Der blev hejst flag, sunget sange, holdt taler, opført gymnastik og meget mere.

Lørdag den 12. marts vil være en dag, der vil blive husket.

Jeg håber, at billederne kan gøre det ud for den sparsomme tekst.

Den flok, der har sørget for at Vester Nebel, som den første jyske by er blevet tildelt en blomst som Blomstrende Landsby, fortjener et kæmpe bifald.

Nu må vi se, hvem der tager initiativ til blomst nummer to. Det er jo, som med så meget andet i byen, noget man kan melde sig til frivilligt.

Vesternebel.dk ejes af sogneforeningen i Vester Nebel. Hjemmesiden har til formål at være lokal budbringer og informationskilde. Redaktionelt stof, der ønskes bragt på hjemmesiden, kan indleveres til redaktørerne, der vil gøre brug af informationer, de finder relevant for hjemmesidens brugere.

> Kontakt til webmaster og redaktør
> Kontakt Sogneforeningens formand